Bangkok overraskede på mange måder.... Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men havde hørt at det skulle være en beskidt by. Det var dog ikke det som faldt mig først ind, da vi kørte mod byen fra lufthavnen, hvor vi var landet ved 6-tiden om morgenen. Der var allerede lyst og man kunne ane smoggen omslutte byen, men som vi kom nærmere var det nærmere en stemning der omslutter byen. En helt fantastisk energisk og forunderlig stemning - jeg var fascineret. Om det var taxa-chaufførens yndige udsmykning af forsædet, hvilket inkluderer både bøger, rødder og andre religiøse symboler eller om det var de høje bygninger der tårnede sig op, side om side med markeder, madboder, tusindvis af mennesker på farten og storslåede forgyldte templer eller måske noget helt andet, jeg ved det ikke... Bangkok er virkelig en by, hvor man mærker man lever.
Første dag blev vi for alvor testet på mange måder. Efter vi var tjekket ind på vores fantastiske guesthouse gik vi en tur ud i byen for at se os omkring. Vi startede med at gå hen til Alantasamakhom Palace, der ikke lå så langt væk. Efter at have studeret bygningen lidt fangede vi en af de kendte Tuk-tuk's og bad ham køre os til en bådplads, hvorfra vi ville tage en båd ned af den brede flod der går gennem byen. Turen dertil blev godt nok vild. Vores Tuk-tuk-chauffør mente måske han havde lavet en dårlig handel - han jordede i hvert fald bare afsted, ud og ind mellem bilerne og engang i mellem smuttede han sågar over i modsatte vejbane! Vi holdte bare skrækslagne fast i den lille vogn, bad en hurtig bøn og krydsede fingre for at der ikke ville ske noget. Det gjorde der heldigvis ikke. :-)
Da vi steg ud ved bådpladsen, troede jeg først at det regnede, fordi det så sådan ud når man kiggede ud på floden. Det viste sig at være fisk! Tonsvis af fisk - kæmpestore! - over det hele! De vadede nærmest oveni hinanden og gik helt amok når der var nogen der kastede brød ud til dem. Det var meget skræmmende, synes jeg. Efter vi havde stået der et stykke tid og prøvede at gennemskue sejlplanen uden held kom en båd, men ikke den rigtige. Den lagde til flere gange og den ene gang sejlede den nærmest ind i broen, så det hele rystede... Skøre båd! Vi opgav og begav os ned af vejen, hvor vi gjorde stop ved et gadekøkken for at få frokost. Efter frokosten gik vi videre ned, uden rigtig at have en plan.
Vi stødte ind i en Thailænder der var meget ivrig for at hjælpe os. Han tegnede helt vildt på vores kort og skrev steder ned han synes vi skulle se. Han snakkede en masse om at i dag var "Buddha-dag", så derfor var det gratis at komme ind og se mange af de templer der normalt var lukket. Vi aner ikke om han havde ret men vi hoppede i hvert fald på den. Han fik fat i en ny Tuk-tuk og forklarede ham at han skulle tage os alle steder hen for kun 40 baht, 20 pr. mand (= 3 dkr.) - på den betingelse at vi lige kiggede forbi en "export-butik" for at chafføren kunne få et benzin-stempel. Det var okay med os.
Stop nr. 1 hed "Standing Buddha" og var en meget stor stående buddha. Nr. 2 hed "Lucky Buddha" og var en "almindelig" buddha-figur i et tempel. Inde i templet mødte vi en anden thailænder vi faldt i snak med. Vi drøftede planen med ham og han synes den lød meget god, dog mente han at vi skulle overbevise chaufføren om at tage hen til noget der hedder C.J. Collection i stedet for exportbutikken, fordi denne tilsyneladende skulle være svindel og humbuk. C.J. Collection var heller ikke et sted Tuk-tuk'erne normalt kørte hen. Men overraskende nok var det der vores Tuk-tuk-chauffør stoppede på vej til stop nr. 3 og vi havde ikke sagt noget til ham om manden vi mødte i templet.
Vi gik ind i butikken og kom om i baglokalet sammen med chefen. Her startede den helt store salgstale for at få os til at bestille et skræddersyet jakkesæt hos ham. Han fremviste os flere modeller, pralede med alle hans kunder og hvor billigt det var i forhold til i Europas mærkevarer. Vi forklarede ham at vi ikke stod og manglede et jakkesæt og satte os derefter ud i Tuk-tuk'en igen. Vores chaffør takkede (han havde jo fået sit benzin-stempel nu) og spurgte om han ikke kunne hjælpe os med et eller andet, hvorefter vi sagde nej tak - vi ville bare gerne videre til nr. 3 "Black Buddha". Så forklarede han at det var bedetid og at vi ikke kunne besøge den lige med det samme, men at han gerne ville køre os til turistinformationen, så vi kunne bruge ventetiden der. (Vi aner ikke om han har haft ret eller bare har snydt os...)
Anyway, så stoppede han foran noget der lignede mere et rejsebureau end et informationscenter og her blev vi også med det samme ledt ind på chefens kontor. Vi fortalte ham hvor vi ville hen efter Bangkok og han kom med nogle forskellige tilbud på rejser vi kunne købe. Heldigvis havde vi lavet hjemmearbejdet og regnet på priserne og hans priser var langt over hvad vi var kommet frem til. Da vi spurgte hvorfor, sagde han at alt var udsolgt pga. at det var Thailandsk nytår og at han tilbød sin private suite til os, da det var det sidste han havde tilbage. Vi troede ham heldigvis ikke og fandt senere ud af at det hele var fis og humbuk (igen!).
Vi kom ud i Tuk-tuk'en og han kørte os endelig til "Black Buddha". Da vi kom var templet stadig lukket pga. bedetime og vi satte os til at vente. Her faldt vi igen i snak med en Thailænder, der forklarede om en fantastisk fidus. Han virkede utrolig lusket og jeg forstår stadig ikke, hvorfor han var så ivrig for at overbevise os om hvor fantastisk fidusen er! Han boede i Sydney, arbejdede med thai-mad omkring Kings Cross og rejser til Thailand et par gange om året i forbindelse med en speciel promotion-week vi også var blevet fortalt om i forbindelse med C.J. Collection, hvortil det nøjagtig denne dag skulle være sidste dag. Han købte diamanter og sendte dem hjem til kæresten i Sydney. Når han så kom hjem solgte han dem videre til en australsk guldsmed og det tjente han fedt på. Han sagde også at han havde en bror der var flyttet til Sverige og gjorde det samme. Han spurgte om ikke vores rejse havde været dyr og om vi ikke manglede penge når vi kom hjem osv.
Jeg blev nærmest hidsig på ham, fordi det umuligt kunne være lovligt at gøre sådan noget og at jeg ikke kunne forstå han synes det var fedt. Frederik derimod var mere interesseret i tilbuddet og fik han navnet på butikken. Thailænderen forklarede også hvilke sten han skulle købe, hvor mange og vise ham sin egen kvittering på hans køb.
Efter at have siddet der godt og vel en halv time fik vi at vide at vi skulle vente yderligere halvanden time, hvis vi ville se "Black Buddha". Derfor gik vi ud til Tuk-tuk'en og sjovt nok spørger chaufføren med det samme om ikke vi er interesseret i smykker. Han forklarer at han kan få endnu et benzin-stempel, hvis vi kører forbi en butik undervejs og kigger. Han tilbyder at køre os gratis rundt, hvis bare vi lige vil kigge forbi smykkebutikken og vi går med til det.
Selvfølgelig viser det sig at være selv samme butik som thailænderen snakkede om og vi bliver vist rundt af en dame der forklarer os om smykkerne. Samtidig er der en anden thailænder inde i butikken, i gang med at købe noget. Det viser sig at han benytter sig af selv samme fidus og prøver ligesom ham den anden at overbevise os om at vi kan tjene gode penge på det. Jeg bliver bare hidsig og siger til Frederik, at jeg ikke ønsker at deltage i noget som helst og at hvis han vil sende nogle diamanter hjem, må han sende dem til sig selv. Heldigvis er han også blevet mere kritisk overfor det hele og vi går ud af butikken igen. Her viser det sig at vores Tuk-tuk's motor er blevet for varm til at vi kan køre videre.
Efter et kvarters ventetid er vi afsted e igen - næste stop nr. 4 "Wat Benchamabophit Marble Temple" som egentlig er meget flot, så her bruger vi lidt tid på at gå rundt og kigge. Da vi kommer ud igen er vores Tuk-tuk-chauffør væk. Sandsynligvis fordi vi sagde at vi ikke gad flere Benzin-stempelstop, da aftalen kun lød på et og vi havde mindst skaffet ham to! De andre Tuk-tuk'ere grinede af os da vi sad og ventede på ham, de sagde han var taget hjem. Solen var hurtigt på vej ned nu hvor klokken efterhånden var blevet mange og vi manglede stadig et stop: "Golden Mountain", hvorfra vi skulle se solnedgangen. Vi prøver at snakke med de andre Tuk-tuk's, men ingen gider at køre billigt uden et "ekstra stop", hvilket vi hverken gider eller har tid til, så vi begynder at gå. Et godt stykke længere nede kommer vi på en bus og kører lidt med den inden vi går det sidste stykke selv. Da vi så endelig når frem til Golden Mountain er det lukket! ØV! Men ja, så har vi lært det med... Stol aldrig 100% på thailændere.
Vi sluttede dagen af med 2 måltider mad på to forskellige gadekøkkener, hvor vi i det første fik prøvet "nationalretten" Pad Thai. Da vi tog en Tuk-tuk tilbage til vores guesthouse var vi godt udmattede. Det havde været en lang, men spændende dag.
Torsdag var shoppe-dag. Bangkok har et utal af kæmpe shoppingcentre og hele dagen var sat af til shopping! Vi havde forventet knaldgode priser, men da vi ankom til Siam Discovery, hvor vi startede, var alle priser som derhjemme - hvis ikke mere! Derfor brugte vi ikke alt for lang tid i de ellers gode shoppingcentre, men vi delte en Starbucks for tre gange aftensmad i et gadekøkken... Det siger lidt om priserne! Og Starbucks var endda meget billigere end hjemme.
Over middag endte vi ved et shoppingcenter kaldet Pratunum, hvor der ikke var mange butikker åbne, rulletrapperne ude af drift og det man kunne købe... det var noget værre skrammel. :-) Herefter tog vi metroen et stykke ud af byen og forsøgte os et sted der hedder "Ari" også uden held. Dog viste lyset sig for os da vi afsluttede dagen i et center overfor Siam Discovery, "MBK" hedder det. Wow, jeg har aldrig set noget lignende. Her var gang i den hel vilde kopihandel! Det var sjovt at gå rundt mellem de mange boder og se på tøj, elektronik og smykker til spotpriser. Jeg endte med at købe en lille transportabel højtaler for ca. 70 dkr. - Frederik overvejer stadig om han skal investere i en mobil, men det finder vi ud af når vi vender tilbage, for det gør vi helt sikkert!
Det er vildt at køre i Tuk-tuk!
Aftenen brugte vi på den berygtede og berømte Khao San Rd., hvor der altid er gang i den og fest. Det var der også da vi kom. Det var meget sjovt at se; et virvar af neonskilte, barer og restauranter, tatovører og massører, hoteller og boder - alt sammen mast sammen på en lille vej proppet med mere eller mindre fulde turister, gamle som unge. Igen endte vi tilbage i vores oase sent om aftenen... Mine øjne svier altid på grund af alt osen og Frederiks hud er sort af skidt - det må ikke være særlig sundt at opholde sig længere tid i Bangkok, her er virkelig beskidt. Vi går mere og mere over til almindelig taxa i stedet for Tuk-tuk's. Det er sundere fordi man ikke sidder med hovedet i udstødningen - og billigere!
Fredag er kulturel dag og vi trækker i det pæne VARME tøj for at være anstændig påklædt til "Grand Palace". Det er et stort område med flere kongelige- og regeringsbygninger, centrale for Bangkok siden byen blev hovedstad i 1782. Det er her det Thailandske kongehus opholder sig... Dem var vi dog ikke inde at hilse på, det kunne ellers have været sjovt. Men kongehuset betyder enormt meget i Thailand, der er hænger i hvert fald store billeder af regentparret overalt i byen. Grand Palace og alt hvad det indebærer var bestemt spændende, selvom jeg ikke mindes at have svedt så meget før i mit liv! 30 grader eller mere, skyfrit og mig med lange ærmer, bukser og lukkede sko, puha! Bagefter kig vi rundt om Grand Palace, om til "Wat Phra Chetuphon", hvor der var en gigantisk "Declining Buddha".
Nu mente vi efterhånden at vi havde fået dækket vores kulturelle buddha-behov, så vi tog en taxa til et hospital for at skaffe medicin til mig, jeg havde nemlig regnet ud, at jeg ville løbe tør inden vi kom hjem, hvis ikke jeg skaffede mig noget mere.
Det lykkedes desværre ikke så godt, for ifølge lægen på hospitalet har de slet ikke den medicin i Thailand, så buhu, jeg må bare trappe ned på tre piller om dagen og se hvordan det går. Hen på aftenen tog vi ned til den sidste relevante del af byen, vi endnu ikke havde været i, nemlig Silom og Sathorn-området. Her brugte vi lidt tid på at gå og kigge og endte vi Healthland Massage & Spa, som jeg havde udvalgt blandt de mange muligheder. Jeg havde i forbindelse med Frederiks fødselsdag foræret ham et gavekort til sådan et sted for 1000 baht, så det skulle selvfølgelig prøves. Stedet var enormt lækkert og fint, men stadig billigt! Vi prøvede en times fodmassage, der også gik op til knæet + at skulder, nakke og fingre lige fik sig en omgang. Total luksus for kun 250 baht pr. næse, dvs. knap 40 dkr.! Det var en god oplevelse og vi vil helt sikkert vende tilbage hertil inden vi flyver hjem, for vi skal da også lige bruge resten af gavekortet. ;-)
Lørdag var markedsdag, nærmere bestemt det berømte weekendmarked, som er et af verdens største. Det var godt nok også vildt stort! Vi brugte hele dagen der, fra morgen til eftermiddag og fik langt fra set hver enkel bod. Men det vigtigste kom vi dog igennem. Der var mange spændende boder og flere ting vi var interesserede i, dog var vi lidt skuffede da vi endte med at tage derfra uden det store, kun en lampekæde og to armbånd til Frederik. Det var meget hårdt at vandre rundt i mellem de små boder der var overdækkede og i grupper.
Jeg vil skyde på at temperaturen har været oppe i midten af fyrre grader inde i nogle af boderne! Til sidst havde vi fået nok og smuttede tilbage til oasen, slappede lidt af og fik god aftensmad. Hen på aften var vi så afsted igen, denne gang på natbazar i Lumphini-området og det var en bedre oplevelse. Vi blev positivt overraskede over udvalget og der var meget bedre plads, en mere afslappet, behagelig stemning. Her gik vi og hyggede indtil klokken blev mange og vi skulle tilbage. Og vi fik også købt lidt mere! (Hemmeligheder :P)
Søndag morgen stod vi meget tidligt op og tog afsted mod Koh Samed, en ø 4 timers kørsel fra Bangkok. Dette dejlige sted kommer i til at høre meget mere om i næste og SIDSTE blog!! :D Glæd jer!
uidebogen skulle være et sandt paradis. Derfor stod vi tidligt op søndag morgen og det lykkedes os at komme til busstationen lige i tid til at fange bussen kl. 8. Transport er rigtig billigt i Thailand, så den 4 timers lange tur kostede os kun 113Baht/17 kr. inkl. air-condition. Turen gik glat og vi blev kørt direkte til havnen hvor færgen gik få minutter efter ankomst. Vi havde allerede udset os et resort der havde fået gode anmeldelser i bogen og blandt andre rejsende og som lå tæt på ”der hvor det sker” men langt nok væk til at være i fred og have egen strand. Derfor tog vi en taxi direkte til ’Tub-Tim Resort’. Øen har kun en vej, der er meget bumpet og taxierne er pick-up trucks med bænke på ladet, så der sad vi med 4-5 stykker bagage hver og 6 thailændere, mens vi forsøgte at forhindre at hverken bagagen eller vi selv røg af.
Da vi nåede frem til resortet, blev vi hurtigt enige om at det var det helt rigtige. Selvom det var en smule over budget fik vi meget for pengene og selv om vi ikke kunne få rabat, aftalte vi alligevel at vi kunne bruge internettet gratis. Hele resortet lå idyllisk placeret lige ned til stranden, hvor det havde en stor og flot loungeagtig bar og restaurant og bagved lå de magelige bungalows, med 
air-condition, terrasse toilet og bad. Vi fik hurtig installeret os og skyndte os ned til restauranten hvor vi sad ved strandkanten og fik en god club sandwich. Resten af dagen tog vi med ro og så glade frem til at tilbringe de sidste 10 dage af turen i sus og dus.
Mandag morgen var vi allerede belejret af en kat, der viste sig at blive boende hos os med jævne mellemrum resten af tiden på øen. Ellers startede dagen roligt med lidt solbadning om formiddagen og endnu mere om eftermiddagen. Om aftenen tog vi en tur ned for at kigge på barerne og det endte hurtigt i en mindre pub-crawl, hvor den ikke fik for lidt, slet ikke for Julie.
Så næste dag stod den selvfølgelig på tømmermænd for hendes vedkommende, men i løbet af dagen gik det efterhånden op for os, at der var noget mere galt idet alkoholen uden tvivl var det Julies stadigt aktive sygdom havde mindst brug for. Slet ikke nu hvor hun tog mindre medicin end hun burde. Vi skyndte os derfor at ringe hjem til vores danske læge fra rejseforsikringen, som sagde at hun skulle ta’ det roligt, gå op i medicin og ringe til ham i morgen. I mellemtiden ville han sørge for noget nyt medicin, så snart vi kom til Bangkok.
Onsdag så Julie umiddelbart ud til at have fået det bedre og vi hyggede os hele dagen ved stranden og om aftenen kunne hun glade fortælle lægen at det havde hjulpet.
rset af en læge. Hovedstaden lå jo ikke mere end en halv dags rejse væk, så vi ville hurtigt kunne vende tilbage og nyde resten af ferien.
Bangkok overraskede på mange måder.... Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men havde hørt at det skulle være en beskidt by. Det var dog ikke det som faldt mig først ind, da vi kørte mod byen fra lufthavnen, hvor vi var landet ved 6-tiden om morgenen. Der var allerede lyst og man kunne ane smoggen omslutte byen, men som vi kom nærmere var det nærmere en stemning der omslutter byen. En helt fantastisk energisk og forunderlig stemning - jeg var fascineret. Om det var taxa-chaufførens yndige udsmykning af forsædet, hvilket inkluderer både bøger, rødder og andre religiøse symboler eller om det var de høje bygninger der tårnede sig op, side om side med markeder, madboder, tusindvis af mennesker på farten og storslåede forgyldte templer eller måske noget helt andet, jeg ved det ikke... Bangkok er virkelig en by, hvor man mærker man lever.
Første dag blev vi for alvor testet på mange måder. Efter vi var tjekket ind på vores fantastiske guesthouse gik vi en tur ud i byen for at se os omkring. Vi startede med at gå hen til Alantasamakhom Palace, der ikke lå så langt væk. Efter at have studeret bygningen lidt fangede vi en af de kendte Tuk-tuk's og bad ham køre os til en bådplads, hvorfra vi ville tage en båd ned af den brede flod der går gennem byen. Turen dertil blev godt nok vild. Vores Tuk-tuk-chauffør mente måske han havde lavet en dårlig handel - han jordede i hvert fald bare afsted, ud og ind mellem bilerne og engang i mellem smuttede han sågar over i modsatte vejbane! Vi holdte bare skrækslagne fast i den lille vogn, bad en hurtig bøn og krydsede fingre for at der ikke ville ske noget. Det gjorde der heldigvis ikke. :-)
Da vi steg ud ved bådpladsen, troede jeg først at det regnede, fordi det så sådan ud når man kiggede ud på floden. Det viste sig at være fisk! Tonsvis af fisk - kæmpestore! - over det hele! De vadede nærmest oveni hinanden og gik helt amok når der var nogen der kastede brød ud til dem. Det var meget skræmmende, synes jeg. Efter vi havde stået der et stykke tid og prøvede at gennemskue sejlplanen uden held kom en båd, men ikke den rigtige. Den lagde til flere gange og den ene gang sejlede den nærmest ind i broen, så det hele rystede... Skøre båd! Vi opgav og begav os ned af vejen, hvor vi gjorde stop ved et gadekøkken for at få frokost. Efter frokosten gik vi videre ned, uden rigtig at have en plan.
Vi stødte ind i en Thailænder der var meget ivrig for at hjælpe os. Han tegnede helt vildt på vores kort og skrev steder ned han synes vi skulle se. Han snakkede en masse om at i dag var "Buddha-dag", så derfor var det gratis at komme ind og se mange af de templer der normalt var lukket. Vi aner ikke om han havde ret men vi hoppede i hvert fald på den. Han fik fat i en ny Tuk-tuk og forklarede ham at han skulle tage os alle steder hen for kun 40 baht, 20 pr. mand (= 3 dkr.) - på den betingelse at vi lige kiggede forbi en "export-butik" for at chafføren kunne få et benzin-stempel. Det var okay med os.
Vi gik ind i butikken og kom om i baglokalet sammen med chefen. Her startede den helt store salgstale for at få os til at bestille et skræddersyet jakkesæt hos ham. Han fremviste os flere modeller, pralede med alle hans kunder og hvor billigt det var i forhold til i Europas mærkevarer. Vi forklarede ham at vi ikke stod og manglede et jakkesæt og satte os derefter ud i Tuk-tuk'en igen. Vores chaffør takkede (han havde jo fået sit benzin-stempel nu) og spurgte om han ikke kunne hjælpe os med et eller andet, hvorefter vi sagde nej tak - vi ville bare gerne videre til nr. 3 "Black Buddha". Så forklarede han at det var bedetid og at vi ikke kunne besøge den lige med det samme, men at han gerne ville køre os til turistinformationen, så vi kunne bruge ventetiden der. (Vi aner ikke om han har haft ret eller bare har snydt os...)
Anyway, så stoppede han foran noget der lignede mere et rejsebureau end et informationscenter og her blev vi også med det samme ledt ind på chefens kontor. Vi fortalte ham hvor vi ville hen efter Bangkok og han kom med nogle forskellige tilbud på rejser vi kunne købe. Heldigvis havde vi lavet hjemmearbejdet og regnet på priserne og hans priser var langt over hvad vi var kommet frem til. Da vi spurgte hvorfor, sagde han at alt var udsolgt pga. at det var Thailandsk nytår og at han tilbød sin private suite til os, da det var det sidste han havde tilbage. Vi troede ham heldigvis ikke og fandt senere ud af at det hele var fis og humbuk (igen!).
Vi kom ud i Tuk-tuk'en og han kørte os endelig til "Black Buddha". Da vi kom var templet stadig lukket pga. bedetime og vi satte os til at vente. Her faldt vi igen i snak med en Thailænder, der forklarede om en fantastisk fidus. Han virkede utrolig lusket og jeg forstår stadig ikke, hvorfor han var så ivrig for at overbevise os om hvor fantastisk fidusen er! Han boede i Sydney, arbejdede med thai-mad omkring Kings Cross og rejser til Thailand et par gange om året i forbindelse med en speciel promotion-week vi også var blevet fortalt om i forbindelse med C.J. Collection, hvortil det nøjagtig denne dag skulle være sidste dag. Han købte diamanter og sendte dem hjem til kæresten i Sydney. Når han så kom hjem solgte han dem videre til en australsk guldsmed og det tjente han fedt på. Han sagde også at han havde en bror der var flyttet til Sverige og gjorde det samme. Han spurgte om ikke vores rejse havde været dyr og om vi ikke manglede penge når vi kom hjem osv.
Efter at have siddet der godt og vel en halv time fik vi at vide at vi skulle vente yderligere halvanden time, hvis vi ville se "Black Buddha". Derfor gik vi ud til Tuk-tuk'en og sjovt nok spørger chaufføren med det samme om ikke vi er interesseret i smykker. Han forklarer at han kan få endnu et benzin-stempel, hvis vi kører forbi en butik undervejs og kigger. Han tilbyder at køre os gratis rundt, hvis bare vi lige vil kigge forbi smykkebutikken og vi går med til det.
Selvfølgelig viser det sig at være selv samme butik som thailænderen snakkede om og vi bliver vist rundt af en dame der forklarer os om smykkerne. Samtidig er der en anden thailænder inde i butikken, i gang med at købe noget. Det viser sig at han benytter sig af selv samme fidus og prøver ligesom ham den anden at overbevise os om at vi kan tjene gode penge på det. Jeg bliver bare hidsig og siger til Frederik, at jeg ikke ønsker at deltage i noget som helst og at hvis han vil sende nogle diamanter hjem, må han sende dem til sig selv. Heldigvis er han også blevet mere kritisk overfor det hele og vi går ud af butikken igen. Her viser det sig at vores Tuk-tuk's motor er blevet for varm til at vi kan køre videre.
Efter et kvarters ventetid er vi afsted e igen - næste stop nr. 4 "Wat Benchamabophit Marble Temple" som egentlig er meget flot, så her bruger vi lidt tid på at gå rundt og kigge. Da vi kommer ud igen er vores Tuk-tuk-chauffør væk. Sandsynligvis fordi vi sagde at vi ikke gad flere Benzin-stempelstop, da aftalen kun lød på et og vi havde mindst skaffet ham to! De andre Tuk-tuk'ere grinede af os da vi sad og ventede på ham, de sagde han var taget hjem. Solen var hurtigt på vej ned nu hvor klokken efterhånden var blevet mange og vi manglede stadig et stop: "Golden Mountain", hvorfra vi skulle se solnedgangen. Vi prøver at snakke med de andre Tuk-tuk's, men ingen gider at køre billigt uden et "ekstra stop", hvilket vi hverken gider eller har tid til, så vi begynder at gå. Et godt stykke længere nede kommer vi på en bus og kører lidt med den inden vi går det sidste stykke selv. Da vi så endelig når frem til Golden Mountain er det lukket! ØV! Men ja, så har vi lært det med... Stol aldrig 100% på thailændere.
Vi sluttede dagen af med 2 måltider mad på to forskellige gadekøkkener, hvor vi i det første fik prøvet "nationalretten" Pad Thai. Da vi tog en Tuk-tuk tilbage til vores guesthouse var vi godt udmattede. Det havde været en lang, men spændende dag.
Torsdag var shoppe-dag. Bangkok har et utal af kæmpe shoppingcentre og hele dagen var sat af til shopping! Vi havde forventet knaldgode priser, men da vi ankom til Siam Discovery, hvor vi startede, var alle priser som derhjemme - hvis ikke mere! Derfor brugte vi ikke alt for lang tid i de ellers gode shoppingcentre, men vi delte en Starbucks for tre gange aftensmad i et gadekøkken... Det siger lidt om priserne! Og Starbucks var endda meget billigere end hjemme.
Over middag endte vi ved et shoppingcenter kaldet Pratunum, hvor der ikke var mange butikker åbne, rulletrapperne ude af drift og det man kunne købe... det var noget værre skrammel. :-) Herefter tog vi metroen et stykke ud af byen og forsøgte os et sted der hedder "Ari" også uden held. Dog viste lyset sig for os da vi afsluttede dagen i et center overfor Siam Discovery, "MBK" hedder det. Wow, jeg har aldrig set noget lignende. Her var gang i den hel vilde kopihandel! Det var sjovt at gå rundt mellem de mange boder og se på tøj, elektronik og smykker til spotpriser. Jeg endte med at købe en lille transportabel højtaler for ca. 70 dkr. - Frederik overvejer stadig om han skal investere i en mobil, men det finder vi ud af når vi vender tilbage, for det gør vi helt sikkert!
Aftenen brugte vi på den berygtede og berømte Khao San Rd., hvor der altid er gang i den og fest. Det var der også da vi kom. Det var meget sjovt at se; et virvar af neonskilte, barer og restauranter, tatovører og massører, hoteller og boder - alt sammen mast sammen på en lille vej proppet med mere eller mindre fulde turister, gamle som unge. Igen endte vi tilbage i vores oase sent om aftenen... Mine øjne svier altid på grund af alt osen og Frederiks hud er sort af skidt - det må ikke være særlig sundt at opholde sig længere tid i Bangkok, her er virkelig beskidt. Vi går mere og mere over til almindelig taxa i stedet for Tuk-tuk's. Det er sundere fordi man ikke sidder med hovedet i udstødningen - og billigere!
Fredag er kulturel dag og vi trækker i det pæne VARME tøj for at være anstændig påklædt til "Grand Palace". Det er et stort område med flere kongelige- og regeringsbygninger, centrale for Bangkok siden byen blev hovedstad i 1782. Det er her det Thailandske kongehus opholder sig... Dem var vi dog ikke inde at hilse på, det kunne ellers have været sjovt. Men kongehuset betyder enormt meget i Thailand, der er hænger i hvert fald store billeder af regentparret overalt i byen. Grand Palace og alt hvad det indebærer var bestemt spændende, selvom jeg ikke mindes at have svedt så meget før i mit liv! 30 grader eller mere, skyfrit og mig med lange ærmer, bukser og lukkede sko, puha! Bagefter kig vi rundt om Grand Palace, om til "Wat Phra Chetuphon", hvor der var en gigantisk "Declining Buddha".
Det lykkedes desværre ikke så godt, for ifølge lægen på hospitalet har de slet ikke den medicin i Thailand, så buhu, jeg må bare trappe ned på tre piller om dagen og se hvordan det går. Hen på aftenen tog vi ned til den sidste relevante del af byen, vi endnu ikke havde været i, nemlig Silom og Sathorn-området. Her brugte vi lidt tid på at gå og kigge og endte vi Healthland Massage & Spa, som jeg havde udvalgt blandt de mange muligheder. Jeg havde i forbindelse med Frederiks fødselsdag foræret ham et gavekort til sådan et sted for 1000 baht, så det skulle selvfølgelig prøves. Stedet var enormt lækkert og fint, men stadig billigt! Vi prøvede en times fodmassage, der også gik op til knæet + at skulder, nakke og fingre lige fik sig en omgang. Total luksus for kun 250 baht pr. næse, dvs. knap 40 dkr.! Det var en god oplevelse og vi vil helt sikkert vende tilbage hertil inden vi flyver hjem, for vi skal da også lige bruge resten af gavekortet. ;-)
Lørdag var markedsdag, nærmere bestemt det berømte weekendmarked, som er et af verdens største. Det var godt nok også vildt stort! Vi brugte hele dagen der, fra morgen til eftermiddag og fik langt fra set hver enkel bod. Men det vigtigste kom vi dog igennem. Der var mange spændende boder og flere ting vi var interesserede i, dog var vi lidt skuffede da vi endte med at tage derfra uden det store, kun en lampekæde og to armbånd til Frederik. Det var meget hårdt at vandre rundt i mellem de små boder der var overdækkede og i grupper.
Jeg vil skyde på at temperaturen har været oppe i midten af fyrre grader inde i nogle af boderne! Til sidst havde vi fået nok og smuttede tilbage til oasen, slappede lidt af og fik god aftensmad. Hen på aften var vi så afsted igen, denne gang på natbazar i Lumphini-området og det var en bedre oplevelse. Vi blev positivt overraskede over udvalget og der var meget bedre plads, en mere afslappet, behagelig stemning. Her gik vi og hyggede indtil klokken blev mange og vi skulle tilbage. Og vi fik også købt lidt mere! (Hemmeligheder :P)