Melbourne sprudlende caféliv, turen op langs Princess Highway og Blue Mountains

Flyveturen fra New Zealand til Melbourne var i den grad luksus! Vi havde hver vores skærm, hvorfra vi kunne lave lige hvad vi havde lyst til: se film, høre musik, spille spil osv. - rigtig sejt. :-) Dog fik vi lidt problemer da vi fløj ind over Melbourne... Flyveren begyndte i hvert fald at svinge meget fra side til side, som om det ikke kunne holde balancen og det rystede også en del. Det var ikke specielt behageligt, men flyveren fortsatte ned mod landingsbanen og vi landede heldigvis forholdsvis lige, så det var en lettelse. Før alt tumulten havde piloten fortalt om skovbrandende og hvor man kunne se dem, men da ingen af os havde plads ved vinduet var de svære at få øje på. Vi kunne dog se at alt var ekstremt tørt. Et helt gulbrunt udtørret landskab, det var ikke så opmuntrende. Da vi havde fået baggagen igennem lufthavnen kom vi med en shuttle der kørte os ind til vores hostel: Cooee on St. Kilda, som er en forstad til byen lige ud til vandet.

Det var tydeligt at se at der var gjort en masse for at hjælpe med at samle penge ind til ofrene for skovbrandene og frivillige hjælpeordninger, men ellers mærkede vi ikke meget til katastrofen inde i selve byen udover at alt var knastørt.

Første dag var det gråt og overskyet, så vi brugte tiden på lidt shopping i centrum og observerede Melbournes cafeliv, som egentlig er hovedattraktionen. Det var også meget imponerende at se og meget hyggeligt fordi der sidder så mange på gaden og snakker. Der er cafeer over alt - på hver en gade og langt ud af byen. De fleste cafeer ser også ud til at være godt besøgt, hvilket er utroligt når der nu er så mange. Vi tog også op til en nordlig forstad, hvor butikkerne var lidt alternative og cafeerne meget hippe. Her spiste vi frokost på Veggiebar, det var en meget sjov oplevelse. Derefter udforskede vi byen lidt i alle sporvognene, da vi havde købt et dagskort. Det var meget charmerende og nogle af sporvognene var meget gamle. Selvom det ikke er den hurtigste transportform der findes, er det den meste udbredte og brugte i Melbourne.




Næste dag var vejret heldigvis bedre og vi tog på sightseen med en gratis bus, der kører rundt mellem de ting der er værd at se i byen: Landets største cricketstadium, gamle bygninger, museer og nye områder med shoppingcentre. Man kunne virkelig se meget - ganske gratis. Buschaufføren fortalte også en masse undervejs og en speaker fortalte om de steder man kunne stå af. Melbourne overraskede os meget positivt med hvor turistvenligt det hele er og hvor søde og hjælpsomme alle er. Det betyder virkelig meget.

Efter frokost på vores hostel tog vi ned til St. Kilda strand og gik end tur langs vandet, delte en is og endte foran den kendte Luna-park som desværre var lukket. I stedet for var der hippie-marked og nogle hyggelige veje at tulle rundt på, så der brugte vi lidt tid.


Den eneste negative oplevelse i Melbourne var vores værelseskammerater på hostellet som tilsyneladende lever den moderne backpacker-livsstil fuldt ud, til vores irritation. I vores hoved er disse moderne backpackere ikke "rigtige backpackere" fordi de stort set ikke laver noget udover at drikke sig fulde hver aften og sove hele den efterfølgende dag. Vi plejer ikke at rende ind i dem så tit fordi vi camperer, men i Melbourne var der ikke andre muligheder end hostel og da de alle er meget dyre havde vi valgt det billigste - et 10-mands dorm. Første nat blev vi vækket af råb og rabalder og Frederik kunne slet ikke sove ordentligt fordi hans underbo var rigtig fuld og rystede hele sengen flere gange. Heldigvis var det ikke helt så galt de to efterfølgende nætter og det lykkedes Frederik at flytte seng, så han lå under mig og så gik det nok. På 3. dagen skulle vi så hente vores bil hos Autobarn. Vi havde en lang dag foran os - og jeg kan love for at det blev en laaaang dag! :-) Vi skulle køre hele 9 timer! Vi tog det i stiv arm... og vi ankom sent om aftenen til en campingplads ud til Lake Wallaga ved Bermangui. Hele dagen var vi kørt langs kystens motorvej, også kaldet "Princess Highway". Vi fik et par enkelte stop undervejs for at spise eller nyde udsigten. Aftensmaden blev dog mindre charmerende og det endte med at vi sad i bilen og spiste lidt pastasalat og brød med pålæg. Udmattede satte vi teltet op og gik i seng.

Næste morgen vågnede vi til det smukkeste syn... Campingpladsen lå som sagt lige ned til søen, men det havde ikke været muligt for os at se noget som helst fordi det havde været så mørkt. Men søen lå rigtigt smukt og vejret var super, så vi havde højt humør! Vi var også kommet op i en mere frodig del af landet, så der var lidt mere at se på. Efter vi havde pakket sammen kørte vi forbi kysten og så den fantastiske udsigt. Planen var at vi skulle ind og besøge en aboriginal-koloni, men de havde af en eller anden mærkelig grund lukket, så det blev vi nødt til at droppe. Lidt ærgerligt. I stedet kiggede vi på Lake Wallaga som er en af Australiens største saltvandssøer. Der var også et stykke hvor vi kørte over en dæmning, hvor vi holdte ind og kiggede for søen var helt sort af sorte svaner og i det fjerne kunne man se store pelikaner. Derefter fortsatte vi lidt nordpå dog i et meget mere afslappende tempo, da vi ikke skulle lige så langt som forrige dag.

Vi stoppede i en lille by tæt ved som hedder Central Tilba. Den er bevaret og ligner en by fra 1800-tallet med smukke huse og en gammel ostefabrik. Det var meget charmerende at gå rundt og se. Der var blandt andet også en original slikbutik som solgte lakrids! Jeg var helt solgt og købte en lille pose katjes katte og noget der minder om heksehyl. Mums!

Derefter kørte vi et stykke op og endte ved en nationalpark hvor vi havde planlagt at overnatte. Men det var åbenbart meget populært, for de havde ikke en eneste plads tilbage. I stedet fandt vi en campingplads i nærheden hvor vi kunne sætte teltet op. Det var faktisk et meget skægt sted for pladsen var fyldt med kænguruer, så dem gik vi rundt og fodrede lidt. Frederik skulle selvfølgelig fodre den allerstørste på pladsen. Hvis den stod op på bagbenene ville den være meget højere end os. Den var helt vildt skræmmende og skulle naturligvis tage middagslur på vores teltkant tilmed. Jeg synes de små var meget sødere :D Der var også mange vilde fulge (kødædende) som blev fodret oppe ved receptionen, de var meget flotte at se på i mange forskellige farver.




















Næste morgen tog vi ud i nationalparken igen og hikede et par timer. Det var en meget flot park ud til kysten med mange forskellige strande, eucalyptus- og tetræer. Derefter kørte vi i retning af Blue Mountains. Vi havde ikke valgt et bestemt overnatningssted vi ville bare se hvor vi endte om aftenen, men det gik ikke så godt. Der er nemlig ikke særlig mange campingpladser her i Australien og dem der er kaldes Caravanparks, det vil sige at de henvender sig mest til dem der har det hele i vognen. Derfor er det ikke rigtige campingpladser ligesom i Danmark eller på New Zealand, hvor de var rigtig gode. Her er der kun en toiletbygning og lidt vaskefaciliteter, ikke noget køkken eller fællesrum, ingen redskaber, kun en grill. Stort set alle på campingpladserne er også fastliggere og vi tror at mange af dem bor der hele tiden, så det er meget anderledes. Denne aften var det bare ikke lige til at finde en plads - og da det langt om længe lykkedes var kontoret lukket selvom klokken ikke engang var seks! Heldigvis hjalp dem på pladsen os med at komme ind og Frederik lavede bål, så vi kunne grille vores mad. Aftenen endte også med at blive helt hyggelig da vi mødte et tysk par som vi fik et glas vin af og sad og snakkede med til sengtid.

Den 2. marts kørte vi så det sidste stykke til Blue Mountains, hvor vi som det første checkede ind på et hostel (med teltet i deres have), så det var på plads. Det var et rigtig hyggeligt hostel i byen Katoomba, med gratis net og morgenmad, køkken og fællesrum! For kun 5 dollar mere pr. person, så de var godt givet ud! Derefter kørte vi rundt i Blue Mountains Nationalpark og så de bedste lookouts, vandfald og selvfølgelig "The Three Sisters" som ligger i udkanten af Katoomba.

Parken bliver kaldt Blue Mountains fordi der er en skov af eucalyptustræer der dækker størstedelen af landskabet, som består af bjerge og dybe brede dale. Når man står og kigger udover det, får det nærmest et blåligt skær. Jeg tror godt i kan fornemme det på billederne. Det var i hvert fald overvældende smukt og anderledes end hvad vi før har set, så det var bestemt værd at køre derud! Om aftenen nød vi at vi kunne lave mad på komfur og fik en lækker kyllinge-grønsagsret med sovs til. :-)

Vi blev også opmærksomme på at der var smuttet en dag i planlægningen, for vi troede at vi skulle til Sydney og aflevere bilen den 3. marts, men da vi tjekkede op på det vidste det sig at vi havde bilen til den 4. og at vi også først skulle checke ind på hostel den 4., så derfor blev vi nødt til at lave en redningsplan, men det lykkedes heldigvis meget godt.

Læs mere om redningsplanen og fantastiske Sydney i næste afsnit! (Kommer snart! :P)