Fuld fart frem på nordøen (New Zealand 31. Jan. - 9. Feb.)

Siden vi hentede vores bil "El Cheapo" i Auckland d. 31. har der været fuld fart på rundt på nordøen. Det krævede dog lidt tilvænning efter ikke at have kørt i næsten et halvt år, pludselig at stå med en bil med rettet i højre side, gearstangen til venstre og hele venstrekørsels udfordringen. Julie skulle heller ikke nyde noget af at køre rundt i Auckland, der er på størrelse med København, så det fik jeg æren af! Efter et par dage er det dog begyndt at virke meget naturligt, så det med at køre i den forkerte side af vejen giver ikke de store skrupler længere.

Auckland havde som sagt ikke meget at byde på i vores øjne, så derfor kørte vi ud af byen, med det samme vi fik bilen. Vi kørte direkte mod Whakatane, der ligger i den nordøstlige del af øen. Turen på 5-6 timer blev heldigvis blødet lidt op af forskellige stop til frokost osv. Vi havde et kort kig på en tidligere guldgraver by, hvor der var tunneller langt ned i undergrunden. Det blev også til et kort besøg på en kiwifarm, der solgte både gule og grønne kiwier og havde marker med kiwitræer på stribe. De havde også det, der må være verdens største skive kiwi som blikfang ud til vejen.

Om aftenen nåede vi frem til Whakatane, hvor vi havde en reservation til at tage ud og svømme med delfiner - troede vi. Næste morgen da vi stod foran butikken kl. 8, sammen med et andet tysk par kom der nemlig ingen og lukkede op. Da vi fik ringet til dem, viste det sig at man skulle genbekræfte aftenen før og at der uanset hvad ikke havde været deltagere nok til at de ville sende en båd ud. Byens andet firma havde også lukket og ingen af dem kunne garantere en båd før torsdag pga. dårlige vejrforhold. Med en kun 50-50 chance for at komme ud dagen efter, turde vi ikke blive i byen, slet ikke da tidsplanen i forvejen er stram. Så turen fortsatte sydpå mod Rotorua, der er verdenskendt for sin undergrundsaktivitet. På vejen havde vi et kort stop i Agrodome Adventure Park, hvor vi så et underholdende fåreshow med god publikumaktivitet og en demonstration af hvor godt hyrdehundene arbejder.


Da vi nåede frem til Rotorua blev vi mødt af en kraftig dunst af rådne æg og vi havde et kort kig rundt i byen, hvor vi så en park med en dampende sø på trods af det var 25-30 grader varm og høj solskin. Næste morgen fortsatte vi direkte mod Wai-O-Tapu thermal wonderland lidt syd for byen. Her var planen at se Lady Knox gejserens daglige 'udbrud' kl. 10.15 og derefter have et kig rundt i parken for at se på søer og klipper i alverdens farver (grundet de mange mineraler der bliver hevet med op fra undergrunden), kogende mudder og sjove udformninger i landskabet.













Nord for Taupo, der ligger ca. 60 km syd for Rotorua så vi også kort på New Zealands kraftigste vandfald (ingenting sammenlignet med Iguassu) og et 'månelandskab' formet af al varmen der kommer op fra undergrunden. Vi havde også overvejet at skydive (hoppe i faldskærm) dagen efter i Taupo, der er hovedstad for den sport, men besluttede at vente til sydøen, hvor vi håber på at hoppe ud over en gletscher. Heldigt, for næste dag var det fuldstændig overskyet.

Turen fortsatte mod vest, hvor vi ville ind og se huler der med "Glowworms". Vi fik en guidet tur rundt i hulerne og sejlede derefter gennem i en lille båd, hvor alle var helt stille og hvor der et par meter over hovedet på os hang ca. 5000 små orme og lyste som stjerner i mørket. Det var helt magisk, men vi har selvfølgelig ingen billeder af ormene.
Der er nogle finurlige dyr, der ligger i pubber i 9 måneder af deres liv, for derefter at leve som orm 3-4 dage for at ligge nye æg. Derefter dør de. Grunden til de lyser er for at lokke insekter ind i deres spind. I grotten er det bæl mørkt og insekter bliver som bekendt tiltrukket af lys.... Selve lyset er en kemisk reaktion!


Herefter kørte vi videre ned mod New Plymouth og fik indblik i New Zealands utrolig dårlige og snoede veje. Vi kørte knap 20 km på en grusvej, da der pludselig ikke var mere asfalt og i nogle af svingende er hastighedsbegrænsningen på 15 km/t fordi de er så skarpe. Vi blev også kortvarigt afbrudt af køer der blokkede vejen, men det er jo kun en yderligere charme!
Om eftermiddagen kom vi til den hidtil bedste by vi har været i, i New Zealand: New Plymouth. En rigtig ferieby ved kysten, med lækkert vejr, god information og et afslappet og hyggeligt gadebillede. Ved havnen står skulpturen "Wind Wand" der er designet af en New Zealandsk arkitekt for godt 40 år siden. Den har ingen egentlig funktion men meget sjov at se på.


Grunden til vi var kørt ud på øens vestligste region, var for at se bjerget i Egmont nationalpark. Det havde bare den helt rigtige form som flot baggrund og er opstået som vulkan. Den var sidst i udbrud for 1800 år siden, men udbruddet var så kraftigt at på det tidspunkt man mener den gik i udbrud, har historikere fundet kilder i Kina, det beskrev at himlen blev helt sort og andre romerske kilder der kunne se den rødlige glød i horisonten..



Efter et par timer i nationalparken kørte vi tilbage til midten af øen, hvor vi ankom efter endnu en god portion timer i bilen. Vi overnattede tæt på Tongariro nationalpark, hvor vi skulle ud på det der betegnes som New Zealands bedste endags hike dagen efter. Da turen starter ét sted og slutter et andet, var vi nødt til at blive kørt frem og tilbage med Shuttle bus. Den var selvfølgelig skemalagt til de 8 timer turen er beregnet til at ta', så da vi kom ned efter 6 timer måtte vi sidde og vente sammen med en masse andre. Men turen var vildt flot og gik bl.a. forbi Mt. Doom fra Ringenes Herre (der hvor Frodo smed ringen i) og turkisblå søer, der igen var farvet takket være undergrundsaktivitet.










Efter vores 20 km lange hike ventede en meget længere køretur på 5 timer. Vi havde nemlig aftalt med Hanne og Chris på den fårefarm, som vi var blevet sat i kontakt med, at vi ville komme samme aften. Da klokken havde sneget sig frem til halv elleve og vi fandt fårfarmen langt ude på landet, kunne vi ikke overskue meget andet end at gå direkte i seng.
Vi sov fantastisk i en normal seng efter mange dage i telt og fik også ordnet en masse praktiske ting næste dag, som vi havde gjort bilfri;-) Ellers hyggede vi os rigtig meget med familien og fik en flot rundtur rundt på deres farm-land, der strækker sig så langt som øjet rækket - mere end 2000 acres. Vi kørte rundt på quadbikes og crossere for at se til fårerne og landskabet og var nede af bade i en flod, der også var en del af grunden. I det hele taget tog de sig rigtig godt af os og vi er meget taknemmelige for deres gæstfrihed og 2 nætter i en normal seng.
Lørdag fortsatte vi til Nordøens sydligste spids og NZs hovedstad Wellington. Her har vi brugt de sidste par dage med lidt shopping og sightseeing. Søndag var vi inde og se nationalmuseet og byens botaniske haver. Vi var også på markede og købe nye forsyninger og som modsætning til Canada er fødevarerpriser faktisk utrolige billige her. Man kan heller ikke få kød i små pakker, så når vi griller må vi dele et halvt kilo kød. Når det koster 20 kr. er der dog ikke nogen der klager og grillen minder os om danske sommeraftenener.


Så som I kan læse, er der sket en hel masse på nordøen og på trods af at vi faktisk har 6 dage mere på sydøen regner vi med at få lige så travlt der, for der er endnu mere at se, større afstande og vi mangler jo stadig en masse adventure. Nyt følger!!