De sidste dage i NZ - Sydøen del 2 (den 17. - 24. februar)

Efter endnu en kold nat (ned til 3°C) i Queenstown, aftalte vi af hensyn til Julies blærebetændelse at sætte teltovernatningerne på standby for resten af NZ. Da vi havde sendt postkort og ordnet lidt praktisk på nettet satte vi kurs mod Milford Sound der ligger sydvest for Queenstown. Undervejs gjorde vi holdt i Te Anau - sidste by før Milford - for at spise frokost og købe proviant, endnu en flot by omgivet af bjerge og søer.
Milford Sound er en fjord, der løber ca. 15 km ind i landet fra det tamanske hav omgivet af kæmpemæssige klipper der rejser sig over 1500 m. Bjergsiderne er dækket af regnskov og nogle af topperne er dækket af gletschere. Området bliver opsøgt af både sæler, pingviner og delfiner og når alt dette går op i en højere enhed, er man ikke i tvivl om hvorfor Milford Sound er New Zealands mest populære destination. Køreturen fra Te Anau var imidlertidigt også rigtig flot og man var ikke i tvivl om hvad der ventede forude, efterhånden som klipperne blev større og landskabet mere imponerende.

Vi gjorde bl.a. holdt ved Mirror Lakes, som det ses på billedet. - Billedet er dog taget på vejen tilbage, for undervejs op blæste det for meget til at vandet var blankt. Derudover var der udsigtspunkter, der afslørede gletschere, vandfald og flotte bjerge.
"Byen" Milford består af to lodges, en café/visitor center og havnen som cruisene afgår fra. Efter at have indlogeret os i den ene lodge, gik vi om aftenen en tur og nød den smukke udsigt fra land og fik hilst på Kea fuglen, der er særlig for området.
Vi havde booket os ind på første cruise næste morgen med Cruize Milford, der vist er det mindste selskab, som derfor også tilbyder en knap så over-crowded oplevelse med gratis Muffins og varme drikke - herligt!:-)


Milford Sound var intet mindre end fantastisk og jeg synes personligt den hører til i en top 3 over alt det smukke natur vi har set på vores lange rejse - hvis ikke nr. 1. Det var en virkelig flot og breathtaking oplevelse, at sejle i det stille og blanke vand, mens solen langsomt fik hevet sig op over klippehøjderne og vi kunne se sælerne pjatte rundt i vandet, vandfald plaske ned af bjergsiderne og sneen der på toppen af bjergene spejler sollyset uden at smelte. Det kan ikke retfærdiggøres med hverken billeder eller ord og er uden tvivl en 10 timers køretur t/r fra Queenstown værd!











Vi var lidt i tvivl om hvor turen skulle gå hen bagefter; Op til bjergene ved Mt. Cook ud til kysten, Dunedin og Moeraki Boulders. Vi blev dog enige om at vi efterhånden havde set nok af sydøens bjerge og satte derfor kurs mod Dunedin. Her ankom vi først på aftenen og det lykkedes os at få en hyggelig lille hytte på en campingplads (varmeisoleret denne gang) selv om alt var totalbooket i byen,

Næste morgen kørte vi ud til et Royal Albatros Center, hvor vi håbede på at komme til at se nogle af de mægtige havfugle. Det var dog et meget aflukket center, hvor man kun kunne få lov til at se fuglene ved at betale en guidet tur og det samme gjaldt pingvin centeret der lå lidt længere nede af vejen. Vi besluttede i stedet at tage på endnu et cruise rundt i fjorden, hvor vi håbede på at komme til at se begge dele og vores ønske gik i opfyldelse: Vi så en meget sjælden afart af den lille blå pingvin svømme langs båden og lidt længere ude stødte vi på en flot albatros der lå i overfladen og holdt pause.
Efter frokost tog vi indtil centrum hvor Canterbury CHOKOLADE fabrik ligger:D Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at vi ville betale for en rundtur her og på turen blev vi gavmildt tildelt forskellige produkter, mens vi hørte om produktionen og så et chokoladevandfald. Bagefter fik vi adgang til deres billige shop, og med de mange smagsprøver endte vi med at have ikke så lidt chokolade med os ud af fabrikken igen. Det må vist være rigeligt fastelavnsslik!
Om aftenen lavede vi lækker grillmad og grillede alt fra saftige bøffer til majs, squash, kartofler og New Zealandske rødder.

Kl. 10 næste dag begyndte det at regne. Det gjorde ikke så meget, for vi skulle bruge det meste af dagen på at køre. Vi havde nogle få stop, bl.a. ved Maoeraki Boulders, der er nogle cirkelrunde sten på op til 2 m, som er kommet ud af bjergsiden ved kysten. Sjovt fænomen. Derudover gjorde vi holdt ved Timaru, så Julie kunne komme til lægen igen, da medicinen mod blærebetændelse efter en uge ikke havde haft den ønskede effekt. Hun var heller ikke blevet rask og har nu fået noget ny medicin, som umiddelbart virker bedre.

Mens regnen silede ned fortsatte vi nordpå til Peel Forrest, hvor vi lørdag havde booket river rafting på Rangitata River der er grade 5, hvilket skulle være rigtig godt! Men da vi stod op næste morgen og det efterhånden havde regnet 24 timer, var floden blevet så kraftig og farlig at vi ikke kunne komme ud på den. De tog os derfor ud på floden længere nede, hvor det kun var grade 3 og det var lidt af en skuffelse. Der var nogle små passager hvor det kildede lidt i maven, men ellers sad vi bare det meste af de to timer og padlede i floden, mens vores instruktør fortalte om fiskene i floden!? Surt! For at bøde lidt på såret fik vi en gratis billed cd, hvor floden ser en del vildere ud end den egentlig var.


Sidst på eftermiddagen kørte vi videre mod Akaroa, hvor jeg havde booket delfinsvømning, da det var min julegave til Julie. Vi var lidt nervøse for hvordan det nu skulle gå, eftersom vi jo var blevet forhindret i at tage ud to gange før og særligt nu hvor vejret også havde 'ødelagt' riverrafting. Heldigvis kunne vi se en ende på de mørke skyer, efterhånden som vi nærmede os Akaroa der ligger på en spids dannet af en gammel vulkan øst for Christchurch. Der var en flot udsigt ned til byen og vi blev indlogeret på et lille og super hyggeligt hostel, hvor man virkelig følte sig hjemme og hvor man mærkede meget mere til gæst-service end man gør mange andre steder. De havde også gratis cykeludlejning, så vi tog lige en hurtig tur rundt i byen, inden vi smuttede i seng.


Da vi stod ved havnefronten kl. 8.30 næste morgen var vejret perfekt og vi blev gjort klar med våddragt og det hele. Derefter sejlede vi med en lille hurtigbåd ud af fjorden sammen med 8 andre og stødte flere gange undervejs på delfiner, der ville hen og undersøge båden. Vi var rigtig spændte, da vi nåede til fjordens udmunding og fik nærmest hjerteslag, da vi kom ned i det iskolde vand. Godt vi havde våddragt på! Efter at have ligget lidt kom delfinerne og svømmede skiftevis ind og ud mellem os i de 45 min. vi plaskede rundt i vandet. De gik særligt efter lyde, så vi forsøgte at nynne og brumme i vandet, så de kom lidt nærmere. Det var nu lidt sjovt at ligge og svømme rundt med delfiner:-)


Efter frokost kørte vi mod Christchurch, hvor vi havde 2 nætter inden vi skulle med fly videre til Australien. Selvom vi brugte det meste af tiden på praktiske ting, tøjvask m.m. jubii! fik vi alligevel kigget lidt på byen. Selvom den både har katedral, parker, og kunst museum var den nu ikke noget særligt. Det bedste var en indisk restaurant, der hedder "The Two Fat Indians" hvor vi fik et lækkert måltid.
Efter knap 4 uger med utallige oplevelser i New Zealand, er vi nu fløjet til Australien. Vi kunne sagtens have brugt et par uger (hvis ikke måneder) i det flotte land og det samme kommer helt sikkert til at gælde kæmpe Australien. Der er bare ikke tid eller penge nok!