Yeah! Vi har fået job!:-) I fredags blev vi begge kaldt tilbage til "The Old Spaghetti Factory" og tilbudt arbejde. OSF er en oprindelig Canadisk kæde, som har en del restauranter i Nordamerika og lignende i Europa og Japan. Der serveres (næsten) kun spaghetti og når man køber en ret, medfølger forret, dessert, brød og drikke. Derfor er det nok også det sted i Wh
istler, hvor man får mest for pengene når man spiser ude. Julie var lidt i tvivl, om hun ville have jobbet og spurgte derfor, om hun ikke måtte tænke lidt over det inden hun sagde ja. Da hun så mødtes med ejeren Marlys nogle dage efter, var Marlys i en helt anden sindsstemning og var nærmest sur over at Julie havde virket som om hun tvivlede osv. - Hun bad Julie om at komme igen i dag (hvor hun åbenbart var i bedre humør) og vi er nu begge ansat.Jeg er blevet lært op de sidste tre dage og er nu færdig lært prep. cook og dishwasher i køkkenet. Der er kanon stemning i køkkenet - hvor det kun er mænd, der arbejder og arbejdet består mest i at gøre kæmpe portioner klar til de kunder der måtte komme i løbet af
dagen. Julie skal være Junior Server (busser) hvilket vil sige, at hun skal rydde af borde og gøre dem klar på et par minutter, så de næste gæster kan sidde der. Derudover skal hun sørge for at der hele tiden er vand, brød osv. som tjenerne kan bringe ud.Lønningerne er en smule anderledes herovre (min. løn 8 $), så vi tjener kun 40-50 kr. i timen, men skatten er selvfølgelig begrænset og vi får 30 % rabat på vores liftkort + gratis mad når vi arbejder, så der er lidt fordele og det er rigtig rart at have noget at give sig til!
Vi har også
fået en smule sne og gennemsnitstemperaturen er faldet lidt, s
å det lykkedes Whistler Mountain at åbne noget af bjerget i går d. 26. Der er dog stadig en del, som er lukket og vi har ikke været oppe endnu, da jeg har arbejdet, men vi glæder os sindsygt meget til at komme op i morgen!Det ser desværre ud til at temperaturen vil stige lidt igen i weekenden, men vi håber selvfølgelig på det bedste - især nu hvor det efterhånden er koldere hjemme i Danmark. Man kan dog se forskel på de sidste 10 dage...
Julie har brugt en del tid hos Creative Communications i Function Junction, hvor hun er kommet et godt stykke videre med photoshop. Hun har lavet en aftale, hvor hun får lov til at bruge deres Mac og program
så meget hun har lyst, hvis hun til gengæld hjælper med en smule papirarbejde. Det er hun rigtig glad for og når forhåbentligt at blive klar til hendes store optagelsesprøve næste forår.Mens vi har ventet på sne og job, har vi selvfølgelig fortsat brugt en del tid på biblioteket, hvor vi nu begge er medlemmer. Det er ganske udmærket og vi har selvfølgelig allerede udnyttet det til at slæbe så mange dvd'er, cd'er og rejsebøger hjem som vi kunne. Udover det har vi selvfølgelig også mulighed for at bruge deres internet, som er en del hurtigere og bedre end det signal vi nupper fra naboen hjemme i lejligheden.
Så mens vi er super glade for at have fået styr på jobsituationen, glæder vi os vildt meget til at komme op og snowboarde i morgen og så kommer Thams selvfølgelig også i morgen aften, hvilket bliver mindst lige så godt. Vi ofrer til vejrguderne og håber på mere sne og ser frem til endnu en god uge her i Whistler.







