Farvel Mexico: Playa del Carmen og Cancun - USA: LAX og Seattle

---Så er computeren oppe at køre igen og her kommer billederne! Næste indlæg kommer snarest---



Jeg besluttede mig, som Julie skrev, alligevel for at tage dykkercertifikat så allerede fra mandag aften var jeg i gang med at læse (der er en del teori) og tirsdag morgen stod jeg klar foran dykkershoppen. Julie havde købt en hel dags tur ved et snorkelbureau vi havde fået anbefalet og havde derfor også nok at se til, her er en kort beskrivelse af hendes oplevelser:



"Jeg tog ned til snorkelshoppen og startede med at få 200 pesos tilbage, fordi transportmidlet ikke blev den store van som lovet, men i stedet guidens golf. Det kunne jeg godt leve med :-) Jeg var nemlig den eneste der skulle med. Jeg kørte med guiden og hans kone + 3 måneder gamle baby mod Puerto Morelos, der ligger mellem Cancun og Playa del Carmen. De var rigtig søde og venlige... Konen og babyen måtte dog vente på en restaurant imens vi tog ud på havet for at snorkle. Med os havde vi en lokal guide, fordi det sted vi skulle snorkle er et beskyttet naturreservat, så vi kunne ikke bare snorkle alle steder og skulle følge bestemte stier. Det er mærkeligt at sejle ud på havet og opdage at der kun er få 2-3 meter dybt. Men det var helt fantastisk flot! Første sted vi gik ned var der rigtig mange forskellige koraller både i form, størrelse og farve. Det er svært at beskrive fordi det er så anderledes... Man kan ikke rigtig sammenligne det med noget - der er bare en hel anden verden sådan et sted. Efter ca. 45 min sejlede vi hen til et andet sted, hvor der var lidt flere fisk. Eller rettere sagt der var rigtig mange fisk! Farverige, bitte små og kæmpe store... Det var mærkeligt at være så tæt på. Ligesom at være i et stort akvarium. :-) Det var en fantastisk oplevelse, men efter ca. 45 min frøs jeg så meget at vi blev nødt til at gå op. Vejret var heller ikke suverænt og da vi kom i land regnede det og trak op til storm. Inden det blev rigtig slemt nåede vi lige at nyde en omfattende middag, der var inkluderet i turen. Derefter kørte vi tilbage til Playa del Carmen."

Tilbage til dykkercertifikatet. "Uddannelsen" er spredt over tre dele. Man læser løbende i teoridelen, som har tilhørende videoer der til sidst udmunder i en multible choice eksamen som skal beståes. Øvelsesdelen foregår i poolen, hvor man træner forskellige øvelser inden man flytter øvelserne ud i havet, hvor man laver forskellige dyk og gentager nogle af øvelserne og på den måde lærer det hele.
Vi startede med et par pool sektioner, hvor vi byggede videre på de ting jeg havde lært med John om søndagen. Min nye instruktør hed Karen, var englænder og havde været dykkerinstruktør et par år i Malaysia, inden hun flyttede til Playa del Carmen.
Efter et par timer i det kolde poolvand gik vi forfrosne tilbage til shoppen, hvor vi fik et varmt bad inden vi skulle ud og dykke i havet. Da de havde presset et 3 dages program sammen på 2 dage for mig, havde jeg 2 dyk i havet den dag. Det første på 12 m og det andet på 10 m begge ca. 45 min. Dykkene startede med at vi repeterede øvelserne fra poolen i ca. 5 min og resten af tiden svømmede vi ellers rundt på havbunden og studerede både rev og fisk. Denne del af revet var dog meget flottere end det jeg havde set om søndagen og vi så fisk i alverdens farver og størrelser, bl.a. en lille zebrafisk, en kæmpe ål, og en rokke.
Resten af dagen brugte Julie og jeg på at udveksle oplevelser, spise og en smule teorilæsning for mit vedkommende.

Onsdag morgen var jeg klar til de sidste dyk og eksamen, men desværre var det blevet så dårligt vejr, at de havde spærret havnen af, så vi ikke havde mulighed for at komme i vandet. Øv! Men jeg brugte dagen på de sidste poollektioner og teorieksamen, som jeg bestod. Så nu mangler jeg kun det sidste dyk i havet, som de mener, jeg kan tage, når vi kommer til Vancouver. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er for koldt?! Men nu må vi se..
Julie brugte formiddagen på at ordne en del praktiske ting inden afrejse og hentede mig efter eksamen. Efter frokost gik vi til busstationen for at ta' bussen til Cancun.
Resten af onsdagen gik med check-in, aftensmad og en kort gå tur rundt i downtown Cancun.

Efter en hurtig morgenmad torsdag morgen tog vi bussen ud til hotel zonen, der ligger i en strandtange lidt uden for downtown. Turen derud var som en tur ind i Las Vegas. Kæmpe luksushoteller tårnede sig op på begge sider af vejen, mens diverse fastfood kæder reklamerede med deres tilbud, allesammen angivet i US$. Vi startede i et af de mange storcentre, men fandt hurtigt ud af at butikkerne først åbnede kl. 11. Derfor fandt vi vej til stranden gennem et af de mange hoteller og vandet var lige så krystalblåt som på billederne. Stranden var desværre ikke så bred, så vi blev hurtigt våde til livet af de kraftige bølger. Efter at have kigget på flere butikker og købt lidt souvenirs tog vi bussen tilbage, forbløffede over at have mødt flere amerikanere end mexicanere. Vi sluttede med at ordne en gang praktiske ting (valutaveksling, udskrift af reserveringsbekræftigelser, mm.) inden vi tog bussen til lufthavnen.

Check-in og flyvetur forløb problemfrit og godt 5 timer senere var vi landet i LAX (kl. 21). Her skulle vi vente på vores fly til Seattle, som desværre ikke lettede før kl. 07 næste morgen. Forberedte på en lang nat, ville vi dog ordne alle de praktiske ting med det samme, så vi kun skulle tænke på at stige på flyet om morgenen. Det gik også overraskende godt, med at komme igennem alle kontrollerne, få sendt bagagen videre til næste fly og finde rundt i lufthavnen. Desværre kunne vi ikke få lov til at komme igennem sikkerhedskontrollen så længe før flyafgang, så vi måtte gå 1-2 km. tilbage til den internationale terminal, hvor det i følge personalet var bedst at vente. Efter at have fået lidt mad delte vi natten op, således at Julie startede med at sove 3 timer (fra 23-02) og så sov jeg 3 timer (fra 02-05), mens den anden passede på bagagen.


Alt forløb planmæssigt og efter at have sovet det meste af turen til Seattle, stod vi næste formiddag i Seatac (lufthavnen) overraskende friske efter omstændighederne.
En overfrisk amerikaner hjalp os med lidt nyttig information i turistinfo'en og vi fandt vej gennem Seattle med offentlig transport, som fungerer ganske udmærket. Efter brunch/frokost på pizzaria tog vi den sidste bus ud til vores hostel, som lå i et kvarter en halv time i bus fra downtown. Vores hostel var et meget åbent sted, dvs. ejerne Lee og Nancy boede også i huset, som var opdelt i tre fire etager med senge, køkken og stue. Der var ingen egentlige værelser og alle var meget 'familieagtige'. ..Meget hyggeligt!
Selvom vi havde besluttet at tage den med ro, tog vi om eftermiddagen ud og så Ballards Locks hvor laksene svømmer igennem, fra havet og ind i en ferskvandsflod. Og sluttede med at gå en tur op gennem det hyggelige kvarter hvor vi kiggede lidt butikker og købte et par saftige bøffer til aftensmad.

Seattle havde allerede overrasket meget positivt i forhold til vores forventninger. Det er en flot og pæn by, som er holdt meget rent, fokuseret eller oplyst om genbrug, uden så mange hjemløse og generelt præget af venlige folk. Her i oktober hersker der også en hyggelig efterårsstemning over byen, med de mange træer der bærer blade i røde, brune og gule farver og folk som efterhånden er begyndt at gøre klar til Halloween. Temperaturen er vist også ca. det samme som i DK, omkring 15 grader dog med klart og tørt vejr og lidt vind.

Da vi havde fået sovet ud, var vi lørdag morgen (efter en lækker morgenmad med frugt, pandekager og peanutbutter) nødt til at skifte hostel, da Lee og Nancy's var totalt bookede. Heldigvis var der et hostel downtown med få ledige senge, der viste sig at være endnu bedre!
Efter check-in gik vi ned på Seattles berømte marked, som er bevaret i den gamle stil og stadig fungerer på samme måde med åbne fiskehandler, blomsteranretninger, kaffe og bagerbutikker og meget andet. Helt vildt hyggeligt. Her fik jeg efter noget bøvl et int. telefonkort til at virke og ringede hjem til min far som havde fødselsdag! Tillykke gamle!:-)

Dernæst tog vi bussen op til universitetsdistriktet, som vi var blevet anbefalet for sine mange caféer, spisesteder og shoppingmuligheder. Julie fik købt lidt tøj og lidt andre ting i Urban Outfitters og jeg fandt endelig en ordentlig frisør, hvor jeg kunne få klippet mit efterhånden lange hår!
Vi spiste også både frokost og aftensmad i området og tog om aftenen trætte tilbage til vores hostel.

Søndag havde vi planlagt lidt sightseeing og efter at have fået både vaffler, brownies og toasted brød til morgenmad (det her er jo America) gik vi en tur ned langs havnen og op til et højhus, hvor man skulle kunne nyde udsigten over byen. Det var desværre lukket, men vi fik også set biblioteket (ikke noget særligt) og tog derefter bussen nordpå. Efter en tur på en af Seattles utallige kaffebutikker fortsatte vi ud til Seattle Center hvor vi så Space Needle (tårnet) og tog derefter ind på Science Fiction Museet og Music Experience Project - som de gode (tidligere) mediefagselever og musikinteresserede vi er.

Begge museer havde meget at byde på og vi brugte hurtigt et par timer. Musik museet var nærmest opdelt i to sektioner en med Jimi Hendrix (han var jo fra Seattle) og en masse guitarrock og en anden, hvor man selv kunne slå sig løs ved instrumenterne og mixerpulten. Om eftermiddagen spiste vi frokost på The Old Spaghetti Factory (typisk amerikansk dining) og tog efter en kort tur i skulpturparkenud til et viewpoint, hvor der skulle være en fantastisk udsigt til byen. Vi havde dog lidt problemer, med at finde den rigtige bus, så vi nåede kun halvt derud, men fik dog set lidt af udsigten.

I dag (mandag) havde vi sat af til at få ordnet en masse shopping nu vi er i USA. Der er rigtig mange butikker, men desværre var der ikke rigtig noget, som faldt i smag, så det blev kun til et par t-shirt til mig. Vi sluttede dog med et smut forbi den første Starbucks café i verden som ligger ved markedet og fik en lækker white chocolate mocha og pumpkin spice latte inden vi gik hjem og lavede aftensmad.
Vi fik hurtigt brugt nogle dage i Seattle, selvom det ikke lige var den by på turen vi havde hørt mest om, men den har uden tvivl overrasket positivt. Det er en rigtig hyggelig by, med overraskende mange sights og endnu flere coffee shops. I morgen tidlig tager vi toget til Vancouver, som vi dog har noget større forventninger til.

NY - OPDATERET VERSION: Palenque, Tulum, Chichen Itza og Playa del Carmen

Busturen fra San Christobal til Palenque var ikke særlig behagelig. Godt nok er det en udfordring at gøre bjergkørsel behagelig, men at drøne med 80-90 km/t igennem hårnålesving, lave voldsomme opbremsninger (for at forhindre sammenstød med modkørende) og ellers bare køre hasarderet gør det ikke mere behageligt... Jeg var da også glad for, at vi var kommet så tidligt afsted at bageren havde lukket og havde forhindret os i at få ordenlig morgenmad. Ellers var den nok røget op igen :-) De 5 kvalmende, stive timer med larmende mærkelige spansksynkroniserede film over hovedet og en buschauffør der hørte Cher, Vengaboys og andet syret techno om og om igen, kunne vi kun lige og lige holde ud. :-)

Med det samme opdagede vi, at vi var havnet i et helt andet klima end vi kom fra: Varmen og fugtigheden slog os og det føltes som at være tilbage i Amazonasjunglen. Efter lidt postyr med baggageopbevaring og en lille "gadetaco" gik vi ned i centrum for at finde transport ud til ruinerne. Det gik forholdsvis let og to entrépriser senere stod vi foran ruinerne. Som to svedende heste besteg vi de smukke ruiner en efter en... Specielt "El Palacio" var smukt med både tårn og kælder. Palenque-ruinerne er en vigtig gammel maya-by - og ud over de flotte arkitektoniske ruiner, gør den omkringliggende jungle det hele endnu mere spetakulært. Dog var vi lidt uheldige da vi forsøgte at gå op ad en af jungle-stierne for at se nogle uudgravede ruiner - KÆMPE-myg angreb os fra alle sider og de stak så det sved. Til sidst måtte vi opgive og vende om... 20 stik rigere. :-)

Det tog os et par timer at se alle ruinerne og tilhørende museum, så klokken var omkring 17 da vi kom tilbage til centrum. Et kæmpe uvejr var på vej i horisonten og vi skyndte os at finde en restaurant: "Uncle Bob's", hvor vi kunne sidde i ly for regnen der et par minutter senere stod ned i stænger sammen med torden og lynild. Kl. 21 samme aften fortsatte bussen videre, så efter at have spist aftensmad fandt jeg et sted hvor jeg kunne få et bad (det var meget tiltrængt!) inden vi, med lidt forsinkelse kunne køre videre mod kysten til Tulum.

Kl. 9.30 næste morgen ankom bussen til Tulum. Vores forventninger til den caribiske kyst var høje (Sol, hvidt sand, turkisblåt vand) og alt var også som forventet, blot med et par tilføjelser i form af: Ekstrem høj fugtighed, MASSER af myg og uvejrskyer der ca. hver time ruller ind og raserer det smukke billede med regn, lyn og torden. Sådan er det åbenbart i regn/lavsæsonen og indbyggerne er glade for det, for regnen forhindrer at de vilde hurricanes kommer. Vi kunne godt klare os uden! ;-)

Efter at jeg havde købt lidt brød og juice tog vi en dyr taxi ud til et hotel ude i nærheden af Tulum-ruinerne, hvor vi ville overnatte. Eftermiddagen brugte vi på at se ruinerne, der ikke var særlig imponerende. Frederik havde godt nok læst at Tulum-ruinerne skulle ses på grund af de smukke omgivelser (det ligger på nogle klipper lige ud til vandet) og ikke fordi de i sig selv var noget specielt, men vi blev alligevel en smule skuffede. Til gengæld var det lidt sjovt, at der var mulighed for at bade ud for ruinerne, så det skulle vi selvfølgelig prøve. Resten af dagen gik med at finde ud af, hvordan vi kunne tænke os at bruge resten af tiden i Mexico. Vi aftalte, at vi efter Chichen Itza og en bytur i Playa del Carmen ville tage ud til øen Cozumel og bruge et par dage der... Tjekke mulighederne for at tage et dykkercertifikat og måske prøve det. Cozumel er nemlig kendt for sine smukke rev, der vidst skulle være nogle af de største i verden, efter Great Barrier Reef i Australien og vi kan jo ligeså godt forberede os, nu hvor vi ikke kan solbade.

Senere gik vi ca. 5 km ind til byen for at finde et sted at spise. Vi endte på et meget lokalt sted, som en butiksejer havde anbefalet os og det virkede rigtig godt, bortset fra at vi ikke forstod noget som helst, af det der stod på menukortet. Heldigvis sad der et andet par, der både kunne spansk og engelsk og vi fik forklaret retterne i grove træk. Vi endte med at dele en kyllingesuppe til forret og prøve to slags forskellige pandekager til hovedret, det smagte meget godt. Efter maden gik vi lidt rundt på byens hovedgade og fandt til sidst et lille sted med lækker is, så der delte vi lidt dessert. :-)

Fredag morgen stod vi tidligt op for at komme med morgen-bussen til Chichen Itza - den sidste ruin vi skulle besøge i Mexico - et af verdens syv vidundere. Dem har vi efterhånden set et par stykker af... ;-) Bussen kørte kl. 9 og vi var ved ruinerne kl. 12. Stedet var fyldt med amerikanske turister og priserne var også skruet godt i vejret af samme årsag. Entreprisen var det dobbelte af alle andre steder (de andre arkæologiske seværdigheder i Mexico har haft samme entrépris) og en vand der normalt koster 8-10 pesos koster her 25 pesos.
Men ellers ER Chichen Itza et maya-vidunder! Det første man for øje på er den smukke pyramide "El Castillo", der står flot udsmykket og velholdt. Til højre ligger en imponerende stor maya-boldbane og et par templer og til venstre ligger krigernes tempel med hundredvis af søjler. Derudover er der også et smukt observatorium og en sauna plus nogle villaer til de øverste i samfundet. Ruinerne er noget af det flotteste vi har set og selvom det ind imellem ligner mere et souvenirmarked end et historisk sted, så er det fantastisk storslået og på en eller anden måde kan man godt se for sig, hvordan det har været dengang. Vi tog os god tid til at se ruinerne, men havde selvfølgelig også lidt tid tilovers til at kigge på souvenirboderne. Jeg faldt for en stor flot træstatue - og efter at Frederik have forhandlet den ned under halv pris købte jeg den. :-)









Kl. 17 gik bussen til Playa del Carmen, hvor vi ankom kl. 21. Vi tog med det samme hen til Hostel Playa, hvor vi havde booket en overnatning. Det virkede egentlig okay ved første øjekast, men så snart vi havde pakket ud, fandt vi ud af, at ikke alt var helt okay. Der løb en kakerlak rundt på gulvet og endte inde under vores seng. Da jeg skulle på toilettet fandt jeg også en stor kakerlak i bruseren og droppede hurtigt planerne om et bad. I stedet gik vi ud for at spise.
Da vi kom tilbage fandt vi endnu et par kakerlakker på drengenes badeværelse... Der gik det ligesom over vores grænse. 1-2 kakerlakker er okay, men mere end 7-8 er ikke okay! Vi gik ud til receptionen og fortalte om vores chockerende fund. Receptionisten virkede dog ikke særlig chockeret, men stak os derimod bare en insektspray og sagde at vi skulle aflevere den tilbage når vi var færdige. Vi bad også om et myggenet til at sætte op om sengen, så vi kunne sikre os mod, at de ikke kravlede op til os. Efter at havde sprøjtet lidt rundt omkring og på de kakerlakker vi i forvejen havde fundet, kom der endnu flere frem. Det var bare for klamt! Til sidst havde vi nok slået 10-12 stykker ihjel. Bagefter gik vi i seng - fast besluttet på at finde et nyt sted efterfølgende dag!

Receptionisten var ikke yderligere opmuntrende da vi checkede ud næste morgen. Hun fortalte at det var ganske normalt "her i junglen" og at det var på grund af vejret. De kunne ikke gøre noget ved det... Og som hun tilføjede, havde de åbenbart også skorpioner rendende i ny og næ. Afsluttende påstod hun, at vi ikke ville kunne finde et hostel eller lignende i byen der ikke havde kakerlakker. Efter at have tjekket et par steder, havde vi fundet et fint hotel (Steffens Casa Blanca), hvor vi kunne acceptere prisen, selvom det var over budget - her fik vi også noget for pengene. Vi har nærmest vores egen lille lejlighed med eget køkken og bad... Og det er rent og ikke mindst: Insektfrit! Efter at vi havde indlogeret os på hotellet og gik vi en tur ind på byens hovedgade for at snakke med et par dykkerselskaber, for at høre om mulighederne. Pablo fra Scuba Playa fortalte os om en startpakke vi kunne prøve dagen efter og det lød som et rigtig godt tilbud. Vi følte os trygge ved stedet og var nok også - udover det - faldet for Playa del Carmens charme. Så derfor droppede vi ø-planerne og tilmeldte os en "DSD" dagen efter. En "DSD" er en smagsprøve på hvad Scuba-dykning handler om og efterfølgende kan man vælge at fortsætte med at tage et Open Water Diver-certifikat, som det kræver for at dykke. Totalt set tager det 3-4 dage at tage et certifikat og koster omkring 330 dollars, så det er selvfølgelig noget man lige skal tænke igennem først. Vi bookede en "DSD" om søndagen og kiggede derefter lidt butikker inden vi handlede ind i Wal-Mart, der ligger et stenkast fra hvor vi bor.

Aftensmaden stod på spaghetti med laksesovs - og med øl og chips hyggede vi os rigtig. Lidt senere tog vi også i byen igen for at kigge lidt på nattelivet... Og det var ikke så lidt! Der var fyldt med barer, lounges og clubs overalt og der var proppet med folk. Vi var inde på lidt af hvert og fik et par drinks, og dansede lidt under stjernehimlen inden vi gik hjem igen - meget trætte.

Søndag morgen stod vi klar ved dykkerbutikken kl. 9.30 som aftalt. Vores instruktør hed John og virkede meget fin. Vi fik en masse udstyr og blev introduceret i, hvad vi skulle igennem. Derefter gik vi to blocks for at komme til poolen, hvor vi skulle træne inden dykket. Det gik rigtig fint for Frederik, men jeg brød mig ikke om det og følte mig ikke tilpas. Efter pool-lektionen stoppede jeg og gik hjem for at lave frokost imens Frederik tog med de andre ud for at dykke i havet. Han synes det havde været okay at prøve, men ikke noget videre spændende og han synes ikke det var så flot, som han havde forventet. Derfor blev han i tvivl om han ville fortsætte, nu hvor jeg var stoppet.

Det endte dog med at han, efter en tænkepause i dag, alligevel besluttede sig for at fortsætte, så nu kører han stramt program for de sidste to dage vi har her i Playa del Carmen. Han skulle forhåbelig stå med sit certifikat i hånden på onsdag, så det krydser vi fingre for går godt! Jeg tager i stedet ud at snorkle i morgen, så det glæder jeg mig rigtig meget til!
Vejret i går og i dag har desværre ikke været så godt igen, men vi håber på det bedste, så jeg måske også kan nå lidt på stranden... Ellers forstår vi at bruge tiden på at hygge her i vores fine hybel. Vi fik lækre frikadeller til aften... Mmm, godt med lidt dansk mad. :-)

Onsdag aften regner vi med at tage en bus til Cancun, hvor vi ca. har en halv dag inden vi skal flyve torsdag til L.A. - så er det slut med Mexico! ...

Chuidad de Mexico, Theotihuacán, Oxaca og San Cristobal

Så lykkedes det endelig at få lidt tid til bloggen. Siden vi kom til Mexico har der været fuld fart frem, men her kommer der lidt nyt..
Efter en halvlang flyvetur med flyskifte i Costa Rica som forløb uden problemer, landede vi i Mexico City onsdag d. 1. okt. lidt før midnat. Efter at have gået hvad der føltes som km gennem den store lufthavn og fået konfiskeret et par sandwich i kontrollen købte vi en autoriseret taxa i lufthavnen og satte kurs direkte mod vores bookede hostel.
Køreturen var halv lang, men vi endte i et pænt kvarter og kunne trætte gå i seng omkring kl. 1.30.

Næste morgen blev vi hurtigt enige om at flytte til et mere centralt beliggende hostel, da det vi havde booket lå i Coyocan, godt en halv time i metro fra centrum. Vi slog dog et hurtigt smut forbi Frida Kahlo museet, som lå i kvarteret. Derefter fandt vi metroen og tog den ind til Hostel Amigo, som vi var blevet anbefalet af Tim og Tom fra G.A.P. gruppen, da de havde været i Mexico inden Peru. Selvom det var noget dyrere, var aftensmad og rundvisning i centrum inkluderet, så vi blev enige om at blive.

Resten af dagen gik med et smut ind forbi byens berømte Zocaló, som er verdens 3. største plads efter Beijing og Moskvas. Her sad vi og nød lidt brød og kage, som vi havde fundet ved en rigtig lækker bager i området. Efter aftensmad forsøgte vi at ringe til en del afv Julies familie (langt ude!), som vi er blevet sat i kontakt med gennem tante Sanne og som er bosat lidt uden for byen. Telefonboksen spiste hurtigt alle vores penge, men vi fik aftalt at mødes lørdag morgen på busstationen. Bagefter var festen på hostellet i fuld gang og selvom vi var rimelig trætte fra dagen forinden, fik vi ikke sovet meget, da vores værelse lå lige over festens midtpunkt og de fleste af de 12 andre fra vores sovesal var med.

Fredag startede vi med den guidede gåtur rundt i byen. Vi startede bag ved katedralen, ved nogle ruiner af de templer som centrum er bygget ovenpå. Her blev vi også introduceret til byens skæve gader, som er resultatet af at undergrunden (tidligere en enorm sø, som er pumpet væk) ikke kan bære vægten fra de tunge bygninger. Herefter blev vi vist rundt i den store katedral og præsenteret for byens ældste hospital, som er grundlagt af selveste Cortes, der altså ikke er særlig populær i byen. Rundturen sluttede med et besøg på byens bedste bageri (forestil dig at gå rundt på 300 m² domineret af alverdens lækre kager og brød til små penge) og et besøg ved byens smukke theater.


Vi fortsatte op i Latino Americana, der ligger lige ved siden af og byder på byens bedste udsigt og fortsatte derefter direkte ud til museet for arkæologi som alene skulle være et beøsg i Mexico City værd. Ud over at være et flot bygningsværk bød museet også på masser af historie og kendte udgravninger som var meget imponerende. 3 timer senere vendte vi stærkt mættede af oplevelser og indtryk tilbage til aftensmaden på vores hostel. Da vores adgangs-armbånd til Latino Americana galdt hele dagen, sluttede vi dagen med et view-by-night, efter at have købt lidt kager på det lækre bageri til Violeta, som vi skulle møde tidligt næste morgen.












Efter en lang tur i metroen med fuld oppakning mødte vi Violeta kl. 8 ved gate 8 i Mexico Citys nordlige busstation. Efter at have hilst på hinanden og afleveret småkager, steg vi på bussen til Theotihuacán som Violeta allerede havde købt billetter til. Undervejs fik vi udvekslet de nærmeste familie oplysninger, snakket lidt om vores tur osv. Efter halvanden time i bus nåede vi til bedstemorens hus, som kun ligger et par km fra det store, berømte arkæologiske område med soltemplet, månetemplet og "valley of the dead".
Her fik vi en rundvisning i det store hus, der også havde en tilliggende fabrik hvor bedstefaren i sin tid havde produceret gummibolde (produktionen er stadig i gang). Herefter fik vi en omfattende morgenmad som bl.a. bød på ristet smørbrød med sukker, en majsmasse med indbagt chilikylling i bananblade og lidt kylling og fisk. Selvom familien på nær Violeta ikke kunne engelsk, var det meget hyggeligt og vi følte os meget velkomne.

Efter morgenmaden tog vi ind til området med pyramiderne, hvor vi så et lokalt religiøst ritual, hvor 4 mænd i særlig dragt klatrer op i en stang, hvor de bagefter lader sig falde ned, mens de bliver slynget rundt og rundt spillende på en fløjte. Meget specielt!
Kl. 12 mødte vi vores guide ude ved pyramiden, som gav en grundig rundvisning. Man begyndte at bygge templerne ca. 300 f.k. og det tog omkring 500 år. Efterfølgende har byen omkring området ekspanderet op til 500'000 indbyggere indtil det hele blev forladt ca. 800 e.k. pga. manglende regn. Vi præsterede selv at bestige begge templer og der var en fantastisk udsigt over det omkringliggende område.

Bagefter tog vi tilbage til bedstemoren, hvor en lækker frokost allerede var klar. Her fik vi en lækker risblanding med en mild kyllingesovs med tomat og løg, indbagt fisk med en meget stærk grøn sovs, bønner, lidt salsa, grøn salat og tilhørende tortillas.
Med ved bordet var også Violetas bror og søster og brorens datter Angelika og hendes kæreste Pedro, som begge var på vores alder. Selvom deres engelsk ikke var så godt (lærer man ikke i skolen som herhjemme) faldt vi hurtigt i snak og hyggede os hele eftermiddagen. Inden vi tog bussen tilbage til Mexico City fik vi udvekslet e-mails og kunne sige tak for en rigtig hyggelig dag!


Ved stationen sagde vi farvel til Violeta og fortsatte selv til den centrale station for at finde en bus videre til Oxaca (x udtales som h). Der var afgang ved midnat og efter en lang og hyggelig dag faldt vi hurtigt i søvn.


Næste morgen ankom vi til Oxaca kl. 6 hvor alt var mørkt og lukket. Efter at have gået omkring i byen med al vores bagage i 45 min. endte vi på et cafeteria, hvor vi fik lidt havregrød. Efterfølgende var det blevet lyst og det lykkedes os langt om længe at finde et sted at være. Fra nu af booker vi dog et sted i nye byer inden afgang, så vi ved hvor vi skal hen.
Efter et kort hvil og et bad gik vi ned til byens berømte marked, som er delt op i to sektioner. I den ene del er der alt fra udklædning til smykker og lervaser og i den anden er der mere madvarer og spise steder. Vi startede naturligvis i den anden del. Hvor vi prøvede lidt forskellig lokal mad vi var blevet anbefalet af Violeta og familien. Vi fik nogle lækre tortilas og kyllingeretter lavet på den særlige mole og krydderi sovs. Det var rigtig lækkert, bagefter slog vi et smut forbi byens chokoladefabrik, som fremstiller særlig Oxaca-chokolade og sluttede på markedet med lidt særprodukter fra Oxaca bl.a. en kugle af ost de ruller sammen, mere chokolade, mole og en stærk likør kaldet Mezkal.

Om eftermiddagen var vi på sightseeing ved byens ved byens seværdigheder: kirke, kathedral, zocalo og fik en stor is inde ved pladsen hvor folk mødes og snakker og nyder deres søndag.

Næste dag ville vi op og se Monte Alban ruinerne, som ligger på en bjergtop over byen.Den stamme der boede her for flere tusind år siden har selv udjævnet bjergtoppen, fordi de ville have en kæmpe plads. Her har der kun været adgang for den rige del af stammen - og selvfølgelig lærere + videnskabsmænd. Selvom ruinerne var flotte og imponerende havde de alligevel svært ved at konkurrere med det vi så i Theotihuacán og naturligvis Machu Picchu. Men det var anderledes og bestemt et besøg værd alligevel! Om eftermiddagen nød vi den sidste tid i byen og Julie fik ringet hjem, inden vi lavede aftensmad på vores hostel så vi var klar til at tage bussen videre til San Cristobal kl. 21.



En meget lang bustur senere (vejen svingede konstant og buschauffører sænker heller ikke farten i Mexico) ankom vi tirsdag morgen til smukke San Cristobal. Her havde vi booket et hostel, som vi satte kursen direkte mod. Vores nye domicil var en flot, ombygget, tidligere villa og ejerne var flinke og venlige og gav os vores egen sovesal og en udmærket morgenmad. Da vi var blevet frisket lidt op fik vi en tur rundt i byen, som ved første indtryk virkede rigtig hyggelig. Hele centrum bestod af små brostenbelagte, ensrettede gader uden særlig meget trafik. Og ud til gaderne ligger alverdens småbutikker med hver deres særprodukt. Vi fandt en lækker bager, som kun bagte grovbrød og forhandlede lækker røget pølse, en lille butik med små marmeladekrukker der indeholdt frugt vi aldrig har hørt om, små tøjbutikker, maleributikker, souvernir butikker osv.

Efter at have spist frokost på hostellet satte vi kurs mod byens markede som skulle indeholde byens speciale: tekstiler. Vi var lige ved at købe en farverig hængekøje til 50 kr. men ellers var tekstilerne dog ikke noget særligt - ikke i forhold til Peru. Derimod havde de rigtig mange flotte halskæder og armbånd, som var sværre at stå for.
Bagefter fortsatte vi ned ad byens gågade og endte med at få et par lækre capuchinoer (ice og mocha) på en lokal café ud til Zocalóen. Resten af dagen gik med at besvare mails, skrive blog og prøve at komme lidt tidligt i seng da busafgang her onsdag morgen var kl. 7!!



Så som I kan se, er der for tiden fuld knald på rejseriet. Mexico er et land af kontraster og mangfoldighed - der er simpelthen så meget at se og opleve, og hvert nyt sted byder på nye særlige specialiteter vi knap har hørt om - så 2 uger er simpelthen ikke nok til at opleve det hele. Men så længe vi rejser om natten og oplever alt hvad vi kan om dagen, får vi mest muligt ud af det og så satser vi også lige på at nå et par dage ved de caribiske strandel Så må vi komme tilbage og se resten engang...
I øvrigt har de dårlige ting og advarsler vi har hørt om Mexico, nok især Mexico City langt fra været sande, tværtimod: I centrum og omegn har vi oplevet langt mindre trafik og bilos end man finder i København og vi har ikke på noget tidspunkt følt os usikre, tværtimod virker gaderne mere sikre i nattens mulm og mørke end de gjorde i Rio. Vi er naturligvis stadig opmærksomme og påpasselige med vores ting i Metro osv. men det skal man jo være alle steder.
Desværre er det langt fra muligt at få alle detaljer med fra det hele - vi har knapt nok selv nået at sluge det, før vi ser noget nyt. Jeg håber stadig det giver et lille indtryk af vores foreløbige oplevelser i Mexico!

Amazonasjunglen

Efter endnu en afslappende fridag i Cusco, fløj vi lørdag formiddag til Puerto Maldonado. Afgang fra hotellet var aftalt til kl. 8, men to af pigerne var sovet fra deres "wake-up call", så vi måtte vente lidt før alle var klar til afgang... Men umiddelbart tager de ikke tidspunkter så højtideligt her i Peru for flyet blev også forsinket en halv time. :-) Trods forsinkelsen kom vi på vingerne og også kun lige og lige, for knap var vi lettet, så skulle vi ned igen. Kun 30 minutters flyvetid - det kan man lige klare! Da vi gik ud af flyvet, blev vi godt nok overraskede over hvad 30 minutter kan gøre i Peru... Vi kunne have været i et helt andet land! Det var i hvert fald en stor kontrast til kolde, golde bjergrige Cusco! Her slog varmen og fugtigheden os med det samme. Cirka 32 grader, 90% luftfugtighed, sol og næsten ingen skyer. Efter at have fået baggagen blev vi hentet af en bus og en guide der præsenterede sig som Victor. Han begyndte med det samme, at fortælle en masse om byen og turen vi skulle ud på. På "the office" mødte vi så vores anden guide Edwin, der udleverede små tasker, så vi kunne pakke til de to dage, vi skulle være i junglen. Da det var gjort, kørte vi ud mod den båd, der skulle sejle os hen til lodgen... og det var lidt af en oplevelse. :-) Grusvejen var meget hullet og støvet - og undervejs samlede vi en anden gruppe op, da deres bil var brudt sammen. Så dér sad vi: 30 mand tætpakket i en minibus til 20. Og ikke nok med det - længere fremme var en af broerne ødelagt, så alle måtte ud og gå over, før bussen forsigtigt kunne følge med... og så ind igen bagefter. Et godt stykke tid senere nåede vi frem til båden, hvor vi endelig kunne slappe lidt af og nyde den smukke jungle. Fuld fart fremad op ad floden, mens vi sad og gnaskede mad fra hver sin lunchbox, der bestod af en lille pakke ris, en lille pakke chicken-nuggets, en lille pakke rødbede- og gulerodstern og lidt blomkål plus et par skiver af den velkendte rodfrugt yoca. En flaske vand og to fingerbananer til dessert. Da vi havde sejlet i en time, nåede vi frem til et checkpoint, hvor vi skulle skrive os ind og have et stempel. Det gik fint og efterfølgende sejlede vi knap en time mere, før vi nåede frem til lodgen. Vi var tæt på at gå kolde op af den stejle trappe, men synet der mødte os gav os kræfterne tilbage. Der var det lækreste, fineste lodges - virkelig imponerende i forhold til Pantanal! Det her var luksus! Der var meget mere organiseret og styr på alting... Lige hvad vi kunne klare. :-) I baren fik vi hver en passionsfrugtjuice i hånden og mens vi nød den, forklarede de os hvilke lodges der var til hvad. Vores egen logde var nærmest et hotelværelse, bare i jungleudgave, med net i stedet for vinduer, et kæmpe myggenet over sengen og sterinlys, fordi der ikke er noget elektricitet i junglen. De havde dog en del solenergi, bl.a. til at varme vandet op med, så vi kunne tage et varmt bad. Det var dog ikke det, vi havde mest lyst til på dét tidspunkt - nej, tværtimod havde vi brug for nedkøling, så vi gik ned et sted lidt væk fra lodgen, hvor man kunne bade. Frederik badede lidt med de andre, men det blev hurtigt mørkere, så vi måtte tilbage til lodgen igen. Her mødtes vi for at se et slideshow med lysbilleder og musik om junglen, dyrene osv. Det var meget lærerigt og spændende. Frederik synes dog, det gik liiiidt for langsomt. ;-) Bagefter var der lækker aftensmad - tilberedt af kokke - ja, det er skam noget ganske andet end Pantanal i Brasilien... Ikke fordi Pantanal var skidt, det er bare to meget forskellige oplevelser.

Efter aftensmaden skulle vi på "creepy creep"-tur... ud for at finde alle de små kryb (som vi inderst inde helst ikke vil møde) :-) Men det viste sig faktisk at være rigtig spændende - og når man går med guiderne kan man være helt tryg! Vi gik med hver sin lommelygte og undersøgte mange forskellige myrer, edderkopper, græshopper og lignende. Bl.a. mødte vi de såkaldte "bullet-myrer", der har fået deres navn fordi et bid af dem skulle føles ligesom at blive skudt. ("Ellers tak", tænker jeg bare!) Så dem listede vi varsomt forbi. Vi fandt også en en græshoppe og en edderkop i gang med at skifte skind (edderkoppen spiste sit) og en neongrøn slange, lå og slængede sig i et træ. Den var ikke giftig, men det var de fleste af edderkopperne til gengæld. Så vi var lettede, da vi cirka halvanden time senere kunne gå tilbage til vores lodge helskindede - og trætte!

5.30 am blev der banket på døren for "wake-up call" søndag morgen, morgenmad kl. 6 og ud på tur kl. 6.30. Lidt tidligt for en søndag, ikke? :-) Men efter en masse frisklavet lækker junglejuice var vi klar til at gå på oplevelse. Vi sejlede hen til nogle stier, hvor gruppen blev splittet i to med hver sin guide. Derefter blev vi sat grundigt ind i de forskellige træer, hvordan de levede og hvad man brugte dem til. Det var meget spændende. Grupperne mødtes igen ved Condenado Lakes, hvor vi blev placeret på en katamaran og sejlede lidt rundt, for bl.a. at spotte flagermus og forskellige papegøjearter. Vi lagde til på modsatte side for at se to helt specielle giganttræer - meget imponerende - og efterfølgende fik vi så en passionslignende frugt og lidt kiks inden vi bevægede os hjemad. På hjemturen fik vi lidt flere dyr at se, som vores guide spottede, på trods af et godt tempo. Vi så en sort slange og så lykkedes det ham også at lokke en lille tarantel frem af dens bo.



Fra båden så vi også et par aber hoppe rundt i træerne, så vi var meget tilfredse da vi kom tilbage til lejren cirka halv elleve. Derefter slappede vi af med hver vores bog indtil vi faldt i søvn og fik en lille middagslur. Vi vågnede dog til frokost klokken et, hvor guiderne gav os tre muligheder for eftermiddagen: Vi kunne enten besøge en lille gård ved floden, gå en tur rundt i området omkring lejren for at spotte flere dyr eller slappe af. Det viste sig, at vi var den eneste der havde lyst til at se en lokal gård, så vi tog selv afsted med Victor kl. 15.30. "Gården" som nærmere bestemt var et lille træskur til familien, en lille fold til grisene og et stort stykke jord dyrket på kryds og tværs med alt mulig ind i mellem hinanden plus rendende kyllinger, var tydeligvis meget uorganiseret, men alligevel rigtig spændende. Vi gik en tur mellem de røde, lilla, almindelige og fingerbananer, avokado-, stjernefrugt- papayatræer, ananasplanter, majs, yoca, krydderier plus en helt ukendt frugt vi fik lov at smage. Da rundturen var slut tog vi tilbage til lejren og slappede af indtil kl. 18.30 hvor vi skulle mødes igen. Ved mødet fortalte Edwin om de forskellige caymans og hvordan man kunne kende dem fra hinanden. Afsluttende delte vi os i to hold og sejlede 10 min i hver sin retning på floden for at spotte caymans i mørket. Vi spottede 4-5 stk. men de var ikke særlig store, så for os var det ikke noget specielt. Efter aftensmaden gav Angel et par flasker vin til gruppen, så vi blev lidt længere oppe og spillede lidt kort med de andre. Det var meget hyggeligt. Næste morgen blev vi igen vækket 5.30 am - ikke fordi vi skulle på tur, desværre - men fordi vi skulle tilbage til Lima. Så samme vej tilbage som ud... Vi fløj fra Puerto Maldonado til Lima via Cusco, så vi var tilbage på hotellet hvor vi startede for 20 dage siden omkring kl. 15.30, dvs. stort set hele dagen var gået med transport. Ingen af os var rigtig i humør til det store, så vi slappede af indtil aftensmad, hvor Angel havde reserveret bord på samme restaurant, som den vi spiste på første aften. Det var meget hyggeligt og vi udvekslede alle emailadresser og efterfølgende, sad vi også lidt på en engelsk pub og fik et par øl, inden vi tog afsked med hinanden. Mange af dem skulle med fly hjem allerede kl. 6 om morgenen, så de skulle tidligt op om natten og afsted. Vi sov tværtimod ud (til kl. 7 - træls at vi ikke kan sove længe mere!) og tjekkede ud kl. 11, hvor vi skiftede over til det hostel vi boede på de første nætter i Lima. Resten af dagen i dag har vi gået ture rundt i dejlige Miraflores (den fine bydel) og planlagt Mexico lidt. Vi skal med flyet omkring firetiden i morgen og ankommer så til Mexico City lige før midnat.

Nu hvor vi skal sige farvel til Peru, har vi igen snakket om, hvor meget vi har lært og oplevet. Vi synes, vi har lært RIGTIG meget om Perus historie og kultur, men vi føler alligevel ikke at vi kender peruerne så godt som mennesker i forhold til, hvordan vi lærte brasilianerne at kende. Det skyldes nok, at vi har rejst med gruppen... Vi har haft 3 rigtig gode, men også hårde uger, hvor der konstant har været drøn på. Vi har fået 12 nye superfede venner og haft det sjovt sammen meget af tiden, men alligevel foretrækker vi fremover at rejse selv. Så vi kommer tættere på befolkningen og så vi selv kan bestemme, hvornår vi vil hvad og hvad det må koste. Derfor glæder vi os nu helt vildt til at komme til Mexico hvor vi blandt andet skal se deres historiske ruiner og ligge på stranden og slikke sol... Salud! :-)