São Paulo

Vi ankom til Tieté (en af busstationerne i São Paulo) omkring ni-tiden. Turen fra Curitiba var ikke nogen stor succes: En stoppakket bus, lugten af toilet, sure tæer, prutter og fornemmelsen af at man sidder i Tivoli's bumletog. Men det har Frederik jo allerede skrevet om fra de forrige ture, så jeg tror bare vi kan konkludere, at standarden ikke er så høj. (Selvom comforten egentlig er okay)
Nå, jeg vil ikke lyde som en bus-nørd, så vi skifter emne. :-) Vi havde rejst i efterhånden lang tid (13 timer) og følte os begge klamme, trætte og sultne - eftersom vi endnu ikke havde fået aftensmad. Derfor var planen, at komme hurtigt hen til vores hostel. Det gik også nemt, det eneste der tog tid var turen med metro, fordi det lå i den anden ende af byen (som er STOR). Vi blev nød til at sove adskilt, fordi det tilsyneladende officielt er forbudt at have "mixed dorms" i Brasilien. Frederik kom på et 4-mands drengeværelse og jeg kom på et 10-mands pigeværelse.

Alle var på vej i seng, men vi tog et bad for at komme af med "klamheden" og gik derefter på en 24-timers restaurant i nærheden. Ved ikke hvad vi havde forventet, men lækkert var det ikke, så havde det ikke været for sulten, havde vi nok ikke fået noget ned. Til gengæld var den suco (juice) vi delte rigtig lækker, men det er de jo også generelt hernede. Afslutningsvis ville vi dele en cola for at bearbejde den ringe hygiegne, der nu lå og spirede i vores maver - og da vi gik til kassen var det åbenbart også kun Cola'en vi betalte for. "Hmm.." Tænkte vi. Inderst inde ville vi helst bare gå, det var jo ikke vores fejl... Men den dårlige samvittighed fik os til at vende om inden vi var nået helt ud og efter mange besværlige forklaringer betalte vi og gik. Så var samvittigheden i orden igen :-)


Næste dag skulle vi ud at se byen. Til hjælp havde vi en sej fyr (lav, buff, pumpet og tatoveret) fra vores hostel til at fortælle, guide og vise på kort, hvor vi skulle gå hen. Vi tog kortet i hånden og vandflasken i den anden og bevægede os ud i det store São Paulo. Vi startede på et marked, der lå et et meget hyggeligt musikbutik-kvarter og det hele virkede lidt kult og hippieagtigt. Boderne var proppede med smykker, skrammel, antik, mad/drikke, tøj, kunst, blandet ind mellem hinanden. Det var meget hyggeligt og vi brugte et stykke tid på at kigge det hele igennem. Derefter spiste vi vores medbragte madpakke og bevægede os i retning af Skyline, som var næste punkt på dagsordenen. På vej derhen kom vi igennem et meget fint shoppingkvarter hvor alle mærkevarebutikkerne var linet op ved siden af hinanden - der var selvfølgelig også en B&O!



Vi ledte mere efter en H&M (som vi savner), men de findes slet ikke i Brasilien! I stedet fik vi en frugtsalat og en lille softice inden vi kom op til São Paulo's skyline, som (hvis du spørger mig) ikke er vildt imponerende. Jeg havde i hvert fald forventet at skyline gik op til skyerne (deraf navnet selvfølgelig), men så høje var de jo heller ikke!? :-)



Efterfølgende slentrede vi lidt rundt i en junglepark lige ud til skyline og var egentlig på vej hen til det italienske kvarter i byen, da det pludselig begyndte at regne. Det stod bare ned i stænger - og vi stod der i shorts og t-shirt, så vi måtte løbe ind under nærmeste halvtag. En paraplysælger stod i nærheden, men hvis vi købte en paraply havde vi ikke penge til metroen hjem... Så vi stod og ventede, og da vi langt om længe vurderede at det var stilnet af, gik vi videre mod Bela Vista. Vi brugte en del tid på at finde en god og hyggelig restaurant, for sidste måltid i Brasilien skulle være et festmåltid! Og da brasilianere tilsyneladende ikke kan lave mad, så ved vi alle at italiensk mad er en sikker vinder. Så den stod på Pizza. Byens bedste - ikke mindre! Det var et rigtig fint sted vi kom ind... Mærkeligt at de anbefaler det i en rejsebog til folk på lavt budget, men vi ville ikke tænke på økonomien for en stund. Det var rigtig italiensk og havde eksisteret i over 50 år. Der var hundredevis af rosende artikler og priser ophængt på væggene.Vi delte en stor pizza med kylling og en speciel luftig brasiliansk ost. Meget lækkert, selvom det senere blev lidt for meget og vi fortrød at vi ikke havde taget en halv med kylling og en halv med noget andet. Regningen blev på ca. 180 dkr. inkl. drikkepenge, hvilket er rimelig meget for en pizza og to øl, men lækkert var det!


Klokken var efterhånden blevet mange og vi var trætte i benene af at gå, så vi tog metroen tilbage og havde egentlig glædet os til at komme under dynen, men da vi kom ind på vores hostel blev vi mødt af fest og farver. Feliz' fødselsdagsfest stod der på væggen. 1000 farvede balloner og et band, der spillede noget rigtig skørt musik! Der var godt gang i den og folk drak og dansede... Vi var bare for trætte til at deltage i festlighederne, så vi gik op for at sove. Det gik ganske glimrende for mig - jeg faldt som altid hurtigt i søvn og sov som en sten uden at lægge mærke til noget... Men Frederik havde det lidt sværere. Hans værelse lå lige ud til der hvor festlighederne foregik og samtlige af hans roomies kom rendende op på værelset i ny og næ for at åbne døren, tænde lyset og så gå igen uden at slukke eller lukke... Så Frederik fik ikke så meget søvn.


Næste morgen havde vi pakket taskerne og sat dem ind i et opbevaringsrum, så de kunne stå der indtil vi skulle ud til lufthavnen. I mellemtiden smuttede vi ind til et marked i byens centrum og brugte igen lang tid på at studere bodernes udvalg, samt de mange malerier. Derefter ville vi over i den japanske del af byen, hvor der også skulle være et marked - men det blev sværere end vi havde regnet med, for vi for vild og brugte lang tid på overhovedet at finde hen til metrostationen. Alligevel nåede vi lige et købe en tallerken japansk spise inden vi tog metroen (som var PROPPET) ud til vores hostel... Vi spiste på vejen hen til hostellet, greb taskerne og skyndte os ned til metroen igen. Tre kvarter efter stod vi i lufthavnen og checkede ind - i god tid. Derefter brugte vi de sidste brasilianske rais på en kop kakao, spiste vores madpakke og lidt mariekiks imens vi evaluerede lidt på de 3 uger i brasilien.


Vi føler vi har set det vi skulle, men kunne (hvis det engang bliver en mulighed) godt tænke os at komme tilbage til Rio og måske bruge lidt mere tid i Rio og omegn. Vi synes også vi kender brasilianerne rimelig godt efterhånden og synes også vi er blevet gode til at begå os, selvom det selvfølgelig ville være bedre hvis vi kunne flydende portugisisk... Hvilket vi må lære til næste gang så. ;-) Nu kan vi i hvert fald et par gloser. Så vinkede vi farvel til São Paulo og Brasilien og 5 timer efter sagde vi goddag til Lima og Peru. Det bliver spændende at se hvordan det hele er her... Vi er klar på mere!! :-)