13. september 2008

Lidt om Lima

Søndag aften ankom vi en smule trætte til Lima lufthavn, alt var dog forløbet fint og da vi kom ud fra toldområdet (efter man havde vist pas, skulle man trykke på en knap. Lyste knappen grøn kunne man gå, lyste den rød skulle man gennem tolden. Julies var naturligvis rød!). Der stod en mand fra Kusillus hostel som aftalt og ventede på os. Derfor kom vi hurtigt og let ud af lufthavnen og blev kørt direkte til vores hostel i Miraflores. Chaufføren kørte meget godt (bedre end Brasil) men trafikken i Peru er alligevel anderledes. Her er ikke så mange gade lys og heller ikke så mange regler. Bilerne kan uden skrupler sagtens kører ud fra en lille sidevej direkte over en 3 sporet vejbane for at komme over i modsat retning med stor kaos og biler der peger i alle retninger til følge. Alligevel kører ingen sammen, men dytter hele tiden!

Billedet er dog meget anderledes i Lima. Selvom det var søndag aften, var der mange flere folk på gaden, end det var typisk i Brasilien. Miraflores er dog også helt anderledes end noget vi har oplevet i Brasilien. Gaderne og fasaderne er helt rene! Over det hele ligger der store fem stjernede hoteller og kasinoer og nogle gader længere væk store pæne villaer. Da vi ankom fandt vi hurtigt et 24 timers supermarkede med mere stil og styr på hygiegnen end selveste Super Brugsens delikatesseafdeling.

Næste dag tog vi den mere med ro og udforskede dele af Miraflores. Det flotte kvarter er naturligvis også turistet og meget vestligt med flere KFC, Burger King, McDonalds og Pizza Hut's end i New Yorks lufthavn. Alligevel er det meget rart, at bo i et lidt pænere kvarter, som er sikkert 24/7 takket være de mange politifolk der står strategisk placeret overalt i gadebilledet. Efter en tur på et fint lille marked spiste vi på et mindre fint gadekøkken for at opleve stemningen i Lima. Det var meget sjovt og billigt og vi blev mætte for ca. 7 kr. pr. person. Bagefter drak vi dog en Cola for at dræbe de fleste af de bakterier, der fulgte med maden.
Om eftermiddagen gik vi ned til et vestligt shopping center 'Larco Mar', som er bygget ind i klipperne med udsigt over kysten ud for Lima. Her fandt vi toppen af flødeskumskagen i form af en Starbucks, som oven i købet var relativ billig. Ingen tvivl om at en Venti Caramel Machiatto gør store underværker.
Resten af dagen gik ellers stille og roligt med at finde nogle gode råvarer i det nærmeste supermarkede og lave lidt godt mad.


Tirsdag besluttede vi at tage ind til centrum af byen, for at se de fleste seværdigheder. Derfor stoppede vi en taxi og aftalte en god pris. (skal gøres inden, da der ikke er noget taxameter. 15 kr. for en halv times kørsel kan man dog ikke klage over) Trafikken var naturligvis langt mere hektisk tirsdag formiddag end søndag aften, men vi overlevede dog turen ind til centrum:-)
Her hoppede vi af foran selveste præsidentens hus, der var godt bevogtet af både pansrede kampvogne, politi og livgarden. Vi gik lidt rundt på pladsen og så den store katedral som ligger til venstre for paladset. Selvom centrum er noget anderledes end Miraflores, var der stadig ingen tvivl om sikkerheden og heller ingen fattige i gadebilledet. Igen med politi alle vegne.

Efter at have set livgardens vagtskifte gik vi ned til en anden kirke San Francisco og fik en guided tur, i kirken som flere gange har været udsat for jordskælv og derfor senest blev genopbygget i 1672. Det mest spændende var uden tvivl katakomberne i kælderen, hvor over 25000 mennesker lå begravet. Eller begravet er nok så meget sagt, overalt lå der gamle og nyere knogler og kranier i ned til ti meters dybde. Hvorfor? Fordi folk mente de var tættere på Jesus, når de blev begravet på den måde under kirken. Desværre har vi ingen billeder, da al fotografering var forbudt.
Efter at have mistet appetitten gik vi en tur ned til konventet hvor vi efterhånden blev sultne igen og spiste frokost. Om eftermiddagen besøgte vi et stort frugt og grønt markede og slog et smut forbi China Town, som uden tvivl er Perus mest livlige kvarter. Der var mennesker overalt og varerne var ret billige. Vi købte bl.a. et par nye Sony Earplugs til Julie for 35,- kr. og Hancock, Kungfu Panda og Ironman på dvd for ca. 17,- kr. i alt. Aftenen fik vi da også til at gå med at se Hancock i tv-stuen på vores hostel mens vi nød de friske grøntsager og en lokal øl.

Onsdag skiftede vi til et Hotel et par blocks fra vores Hostel, da det var her vi skulle mødes med vores gruppe om aftenen. Vi har booket en tur ved rejsebureauet G.A.P. Adventures, som står for hele vores rejse rundt i Peru. Det meste af dagen brugte vi igen i Larco Mar, hvor jeg fik shoppet lidt (Jeg havde jo ikke noget pænt tøj med, for hvad bruger en backpacker det til? dooough).
Om aftenen blev vi briefet af vores guide Angel, som står for hele turen rundt i Peru. Vi mødte naturligvis også hele vores gruppe, hvoraf vi er de eneste hvis førstesprog ikke er engelsk. Gruppen består af 10 briter, 2 fra sydafrika og Julie og mig. Vi havde håbet på lidt større national spredning, selvom de allesammen virker meget fine! Efter briefingen nød vi et lækkert måltid på en restaurant ejet af en tidligere gourmet kok, dog med meget anstændige priser. Jeg fik en lækker peruisk suppe, stærkt krydret og tilsat både ris, kylling, kartofel, en majskolbe og div. peberfrugter. Julie fik noget perfekt stegt kylling med en lækker kartofelmos div. grøntsager, krydderier og ris.
I løbet af aftenen fandt vi dog ud af, at vores grupper åbenbart deles op i tre forskellige grupper, når vi når til Cuzco. Vi var helt sikre på, at vi skulle på Inca trekking (vi havde bestilt turen flere måneder i forvejen pga. begrænset antal besøgende) desværre er vi på en eller andet måde kommet på det hold, som skal blive i Cuzco og opleve mere af byen mens de andre tager på trekking. Meget ærgeligt, men der er ikke meget at gøre nu, heldigvis har vores guide lovet, at der er masser af muligheder for river rafting, mountainbiking, mere horsebackriding osv. Så det går nok!

Alt i alt er her meget anderledes end Brasilien. Specielt vejret, selvom vi er på ca. samme breddegrad har vejret i Lima stort set kun været 16 grader og meget diset, med lidt sol. Men det, at de gør noget ud af fasader og det rene gadebillede siger også meget om kulturen og psyken i forhold til Brasilien hvor det var så beskidt. Her er også konstant hektisk trafik, med uafbrudt dytten, hensynsløs kørsel og uafbrudte tilbud om taxi, valutaveksling, slik osv. Alligevel er vi ikke i tvivl om, at det bliver helt fantastisk og ser frem til at bruge de næste 20 dage i Peru sammen med vores gruppe.

OBS: Som sagt rejser vi lige nu rundt i Peru med G.A.P. Adventures og ved derfor ikke med sikkerhed hvornår vi kan komme på nettet. Desuden bruger de en anden båndbredde til mobiltelefoner her, så vi har heller ingen forbindelse. Derfor er det nok nemmest at foretage kommunikation og fødselsdagshilsner via nettet, vi prøver selvfølgelig at komme online så snart som muligt:-)

7 kommentarer:

Superstar sagde ...

Happy birthday Julie .... 20 years old ... WOW!!!
Jeg skal love for, at I har valgt et sejt sted til at fejre din 'store dag' - nu haaber vi, at Fred tager dig ud til en rigtig god gang 'cocoa tea' og en banan til deling - I har jo trods alt et budget I skal gaa efter:-)
Det er dejligt at hoere I er i Peru - Chi og jeg skriver tilbage senere.

Kaerligts C&Albpkb

farmor sagde ...

Til lykke Julie med de 20 år, tænk engang at kan få lov til ay fejre den i Peru, det er helt fantastisk.
Det lader til at i har næsten den samme temperatur som vi har, her virker det noget koldt idag, selv om det er solskin. Det kan også være at jeg fryser lidt mere idag, vi har nemlig været meget tidlig oppe, vi har jo en logerende som gerne skal luftes tidligt, for ikke at tisse på gulvet. Så vi fik halet farfar med en tur gennem skoven, det var dejligt. Lige nu ligger hun ude på terrassen på en pude og hygger sig. Mikkel vil hente den ind mod middag, når han har fået udsovet (var i Sønderborg i nat). Igår var farfar og jeg ude og hjælpe med loppemarked i billardklubben, det var helt sjovt.
Igår havde vi også besøg af moster Ruths datter Helle og Michael til frokost. Det var første gang at Michael har været her.Nu vil vi ønske jer en rigtig god dag, du blir jo nok serviceret af Frederik idag. Gaven har du jo fået på forhånd, det er måske lidt kedeligt, men mest praktisk. (de står vel på kontoen - endnu?)
Knus herfra - farmor
NB: igen en dejlig beretning, det er så dejligt at følge jer - som bedstemor skrev at det gamle Atlas er kommet frem, ruten blir optegnet efterhånden, det er sjovt.

Hanne sagde ...

Kære Julie først et stort tillykke med fødselsdagen idag, håber I kan komme på nettet så du kan få en masse fødselsdagshilsner:-)Skal hilse fra Mormor og Farfar og ønske Julie tillykke med den runde dag. Peru lyder som et rigtig spændende sted og vi ser frem til at læse meget mere om jeres oplevelser derovre. Solen skinner selvfølgelig her i DK idag, for det er jo Julie's fødselsdag. Stort Knus fra Hanne/mor

Tinse sagde ...

Hej søde..
eg har lige indsat et lille beskeden beløb på din konto som en gave på dagen:) Det er dog ikke så stort da jeg selv er lidt i penge problemer fordi jeg endnu ikke har fået fast arbejde men det kan vel give til lidt mad;) hehe
Håber dagen var god og at alders tegnene ikke kommer for hurtigt;P haha
Nårh men det var bare lige det - for har skrevet en lille hilsen på facebook i stedet..
Kram

Thams sagde ...

Et stort tillykke til Julie skal det da lyde herfra inden mørkets frembrud. Så mangler Frederik kun at komme ind de voksnes rækker :p Ærgeligt at høre, der ikke bliver noget "trekking på Inca'en", men det retter de lækkere kulinariske oplevelser vel også op på? Jeg kunne ihf godt tænke mig en slice af alt den mad. Bakterie-befængt eller ej :) God tur med oplevelserne i Peru.
Ps. Kung-Fu Panda var virkelig et godt valg. Jack Black som armfægtende panda? Kanon.

Kys, kram og high fives

Moster/Dorte sagde ...

Kære Julie. Stort tillykke med din runde dag. Vi håber Frederik sørger for at forkæle dig, og at I har mulighed for at fejre dagen der hvor I er. Det er sjovt og spændende at læse jeres beretninger. Glæder os til mere. Vi har det godt I Haderslev, selvom der bor 2 teenagere!!
Mange knus fra moster Dorte og Co. Hils Frederik mange gange (:

Anonym sagde ...

Et stort tillykke med dine 20 år.
Håber du havde en rigtig god dag.

det ser godt nok herligt ud,hvor i er nu skulle hilse fra Ninja og Smukke.