Cusco, ATV's, Sacred Valley og Machu Picchu

Efter tre sygedage på hotelværelset i Puno, så det for mit (Frederik) vedkommende endelig en smule bedre ud lørdag, hvor turen gik videre til Cusco. Feber og hovedpine var stort set væk og tilbage var så 'kun' mavepine og hutigmave... :-/ Efter en næringsløs morgenmad skyndte vi os ned til stationen for at tage bussen.
7 lange timer senere stod vi i Cusco, parate til en god frokost. Angel tog os med hen til en fin og dyr restaurant, som måske ikke lige passede til 14 halvsvedne mennesker i fleecetrøjer og north face bukser. Min lægeordinerede diæt var stadig aktiv, så jeg havde kun mulighed for en squash suppe der viste sig at være ganske udmærket. De andre fik alt fra perfekte ravioli i aubergine til spaghetti Alfredo som Julie. Resten af dagen tog vi den med ro på vores værelse, mens jeg forsøgte at pleje min urolige mave.

Søndag var fri til at opleve Cusco og da jeg langt om længe var ved at få lidt farve i kinderne igen og klar på almindelig mad (særligt efter at have tabt 4-5 kilo), startede vi dagen stille og roligt med en god morgenmad på hotellet. Resten af formiddagen brugte vi på at gå rundt og se hvad man ellers kunne lave i Cusco. Byerne her er som hjemme altid mere stille om søndagen, men der var en masse folk på main plaza og de fleste boder holder også søndags åbent. Ved frokosttid var vi dog lidt skuffede over ikke at have formået meget andet end at gå rundt og lave ingenting. Derfor købte vi en masse junk (slik, red.) og brugte eftermiddagen med ren afslapning og Heroes på hotellet.

Til aften gik vi ind på den "berømte bar" Northern Rats og fik en lækker wrap med tilhørende Cusquena øl. Det var rigtig lækkert og baren var hyggelig med venlige ejere. Derefter bestilte Julie en Tequila Sunrise og jeg en øl mere og vi tog et slag billard. Da jeg stadig var på medicin, begyndte jeg dog at blive nervøs for at antibiotika og alkohol var en dårlig blanding, så vi besluttede at holde og vende tilbage til hotellet.




Mandag morgen var hele vores gruppe taget ud for at trekke (de havde jo bestilt en anden tur end os, den som vi egentlig havde regnet med vi var på) og i følge programmet havde vi endnu en fridag. Vi havde dog allerede bestemt, hvad vi ville, så vi var stået tidligt op for at fange en taxi til Sacsayhuaman ruinerne, der ligger på bjergsiden med udsigt over Cusco. Efter lidt problemer med at få penge til entrébilletten var vi inde og brugte et par timer på at gå rundt og betragte de flotte sten og en nybygget Jesus statue?
Det er meget imponerende, hvordan inkaerne har fået de kæmpe sten til at passe sammen (og staplet dem oven på hinanden) uden brug af mørtel eller lignende. Ved 12-tiden var vi godt forbrændte af solen (vejrudsigten havde lovet regn og vi havde glemt solcreme) og vi gik ned af bjergsiden for at komme tilbage til byen. Undervejs fandt vi et lille sted, på en lille skæv gade, hvor en perusk mutter serverede hjemmelavet mad i sin lille café og vi fik en rigtig lækker kyllinge sandwich til ingen penge. Desserten fandt vi på McD og vi nød en god McFlurry på byens torv.


Efter at have slappet af en time var vi klar til eftermiddagens store oplevelse: Vi havde booket tre timer på ATV's/Quadbikes på et lille bureau. Efter en halv time i taxa, nåede vi uden for byen til et hus der lå i et kvarter for foden af bjergsiden. Her blev vi hurtigt instrueret i, hvordan man bruger de firhjulede maskiner og dernæst gik turen over stok og sten op ad bjergsiden. Vi forsvandt hurtigt væk fra al civilation og mens vi drønede afsted med vores guide på en af Andes bjergenes højderygge, nød vi en fantastisk udsigt og de få enkeltstående huse vi mødte. Naturen deroppe var helt anderledes end det man oplever nede i byen; langt mere storslået og som man eventyragtigt forestiller sig tilbagestående bønder med deres får og lamaer på de tørre marker.
Undervejs stoppede vi et par gange, hvor vi fik lov til at give maskinerne fuldt spark, øve 8 taller og hop. Vi blev også forfulgt af samtlige hunde på bakkerne og et enkelt lille lam. Bagefter var vi så beskidte og støvede, at Roskilde festival til sammenligning ligner Hotel Clinton. Men det er klart en oplevelse, som kan anbefales og som giver et helt andet indtryk af Cuscos omgivelser. 150,- kr. for tre timer inkl. guide.. Resten af aftenen gik med at få skidt ud af øret og lidt at spise.








Torsdag morgen var der afgang fra hotellet og kl. 9 holdt guide og chauffør klar og ventede på Angel og os. Vores nye guide hed Willmer og er modsat Angel ikke særlig høj. Han virkede dog oprigtigt venlig og interesseret og oplagt på en god dag. Planen var, at vi skulle se Sacred Valley og det første sted vi tog hen var ad en bumbet vej op til en lille landsby. Her blev meget af det peruiske strik lavet og vi fik en rundvisning og blev præsenteret for de ældgamle metoder at udvinde garn på og farve uldet. Det var meget interessant og som altid blev vi mødt af smil og venlighed med ivrige opfordringer til at købe deres varer.



Bagefter fortsatte turen til Pisac, med et enkelt stop på bjergsiden med en fantastisk udsigt udover Sacred Valley. Det var efterhånden blevet så varmt og solen så skarp, at vi var nødt til at beskytte vores i forvejen forbrændte hud med alt hvad vi havde på os. Viewpointet slog dog ikke den udsigt over dalen og Pisac, som vi fandt da vi efter en lang gåtur nåede inkaruinerne uden for byen. Her blev vi af Willmer præsenteret for Inkaernes smarte system med marker, som på bjergsiden er indelt i sektioner bag mørkesten. Markerne peger mod øst, så de får solens første varme stråler og de er placeret i amfitaeter-lignende formationer med mørke sten, så de om natten kan holde deres eget lille klima i ly for bjergenes kulde.

De imponerende ruiner bestod ligesom sachasayman af kæmpemæssige sten, der hver især var blevet særligt formet, så de passede ind og isolerede perfekt uden brug af mørtel. Et imponerende bygningsværk som har taget mange år at bygge for de tusindvis af mennesker, der arbejdede der for ca. 500 år siden. Teknikken med at få stenene op ad bjerget, minder lidt om Ægypternes, men Willmer fortalte, at modsat Ægypterne var det ikke slaver, der arbejdede her. Dengang betalte man skat til inkaerne iform af arbejde og arbejderne blev behandlet godt, med alle nødvendigheder som mad, vand, tøj og husly, som inkaerne sørgede for, så folk var glade for at arbejde.

Efter et kort stop på Pisacs kæmpemæssige marked fortsatte turen og efter knap en times kørsel gjorde vi holdt ved en buffet, hvorefter turen fortsatter til ruiner ved Ollaytambo. Efter at være trasket op til toppen, blev vi indviet i flere inkahemmeligheder, man overvejer bl.a. om inkaerne brugte legoteknik til at samle stenene: På mange stikker der tapper ud og plads til indhak i andre. På bjerget overfor havde inkaerne et køleskab/opbevaringsrum, der blev holdt koldt af de kraftige vinde i bjergene. Og i bjerget kunne man se flere inkaansigter (hvis I ser godt efter, kan I se næse, mund, m.m.)
Efter at have givet guide og chauffør lidt drikkepenge blev vi læsset af på vores hotel i den lille by og besluttede at gå lidt rundt og kigge butikker inden det blev mørkt. Bagefter vendte vi tilbage og så en frygtelig dårlig film: Teenacious D - The Pick of Destiny og sluttede aften af med et billigt og utrolig godt måltid mad på en lille hyggelig, lokal restaurant.

Onsdagen startede stille og roligt, vi skulle først med toget til Agua Caliente efter frokost, så vi havde masser af tid til at slappe af. Efter at have skrevet et par dyre postkort (koster knap 10 kr. i frimærker pr. kort) gik vi ned og fik frokost på samme hyggelig sted som aftenen før.
Efter frokost mødtes vi med de 10 mand fra vores gruppe, som havde været afsted på Lares trek. De så meget smadrede ud og lugtede ikke for godt, men de sagde, at det havde været en fantastisk tur. Efter at have udvekslet lidt oplevelser gik vi ned for at tage toget, som viste sig at være 1. klasse, dvs. gode sæder og servering af mad, drikke og kage. Super!
2 timer senere ankom vi til Agua Caliente og mens de andre slappede af på hotellet, gik Julie og jeg ud for at købe lidt souvenirs på det lokale markede. Vi fik bl.a. et flot skakspil, hvor brikkerne er inkaer mod spanier. Efter aftensmad gik vi forholdsvis tidligt i seng, da vi skulle tidligt op for at nå turens højdepunkt næste morgen....

..Klokken 4:30 ringede telefonens wake-up call og en time efter var der afgang med bus til Machu Picchu. Angel havde sørget for, at vi kunne komme derop så tidligt som muligt, så vi kunne nyde ruinerne uden for mange andre turister. Helt alene var vi ikke, men vi havde alligevel god mulighed for at gå rundt og nyde den fantastiske oplevelse inden vi skulle mødes med en guide kl. 9. Ved 7-tiden brød solen igennem og viste os ruinerne fra deres smukkeste side og vi brugte det meste af tiden sammen med de andre og Machu Picchus lokale lamaflok.
Kl. 9 mødte vi guiden og fik en 2 timers rundtur, hvor han forklarede alt om inkaernes hellige templer, byggestil og tro. Man regner med, at der boede omkring 500 mennesker i Machu Picchu (kun den rige del af befolkningen; læger, lærere, præster m.v.) og det har sandsynligvis taget omkring 100 år at bygge, selvom det aldrig blev helt færdigt før inkaerne igen forlod det i det 16. århundrede. Grunden til at Machu Picchu er særligt velbevaret, er at det har været skjult af bevoksning og først blev opdaget igen i 1911. Desuden er vejrforholdene ok og området har ingen jordskælv.
Det 3. vidunder på vores tur er uden tvivl noget af det mest fantastiske vi har oplevet og der var en hel særlig stemning på toppen af det ældgamle bjerg i den gamle inkaby.

Efterfølgende spiste vi frokost i Agua Caliente og tog tog og bus tilbage til Cusco, hvor vi har en enkelt fridag i morgen (fredag) inden vi flyver ind i Amazonas lørdag...