torsdag den 21. august 2008

Rundt i Rio

Først og fremmest: Tusind tak for alle jeres kommentarer, det gør det hele værd at skrive, og det betyder rigtig meget for os at I gider og kan li' at læse det! I skal vide, at vi også læser jeres kommentarer, de varmer og det er rigtig godt at høre, hvordan det går hjemme. Her er så sidste nyt fra Rio:

(Julie:)I går var vi ude for at købe et par af de berømte klipklappere Havaianas, der kommer fra Rio. Vi brugte lang tid på at prutte om prisen, men det lykkedes ikke så godt. Vi har prøvet et par gange før, men det er svært... For det første fordi vi ikke er brasilianere, dvs. turister = mange penge, så de giver overpriser fra starten af, som de fleste turister tilsyneladende betaler uden kvaler, men gør det svært for os der ikke har så meget! Derudover kan vi ikke sproget og det er ikke mange, man kan føre en samtale med på engelsk, så det er besværligt at argumentere sig til noget - eller modargumentere. Sidst men ikke mindst, så er vi ikke rigtig trænede i at prutte om prisen, fordi det ikke er noget vi gør til daglig derhjemme. Ham med klipklapperne havde en god pointe: Han vidste nemlig at de solgte klipklapperne til 3 gange så meget i Europa, så han mente ikke det var fair at vi pressede hans, i forvejen lave priser, endnu længere ned.. Han tjente næsten ikke noget, hvorimod forhandlerne i Europa tjener kassen - og ingen prutter om prisen der. Det endte med at vi fik 2 par til 36 Rais, hvilket er ca. 120 danske, sammenlignet med at 1 par i danmark koster 200 (prøv at kig i Intersport!).

Efter vores indkøb tog vi til Copacabana igen - stranden vi efterhånden er blevet helt forelsket i. Alle sorger forsvinder på stranden, hvor alle er lige - rig som fattig.Der er den lange buede strandpromenade med alle sandskulpturerne og boderne, stranden med det lyse fine sand og bølgerne. Har er fyldt med store (virkelig store) mørke mama'er i bittesmå g-strengs bikinier - og jeg ved godt hvorfor! Når man er ude at bade bliver ens bikini FYLDT med sand - det undgår man i en g-strengsbikini. :-) Det er også af samme årsag at mændene kun har små speedoes på. Selvom man kun står i vandkanten, kan man sagtens blive væltet af en meter-høj bølge, og jeg fik også et skrammer af at tumle rundt i vandkanten.













Senere - efter lidt besvær - fandt vi en Urca-bus og tog hen til ´Sukkertoppen´, som også er en af de traditionelle Rio-attraktioner. Vi tog kabelvognen op på toppen - igen kostede det mere end der stod i bogen - 44 Rais pr. mand! Til gengæld fik vi også noget fantastisk for pengene... Et helt unikt smukt udsyn over byen plus en spetaktulær solnedgang, der fortryllede hele Rio. Vi tog rigtig mange billeder, men straks solen var væk måtte vi ned igen, for det blev pludselig meget koldt (pga vinden)!
Vi tog en bus tilbage og prøvede en af de mange kilogram-buffeter - en buffet hvor du betaler en pris pr. 100 gram mad du tager fra buffeten. På vej hjem smuttede vi forbi det billigste supermarked og købte lidt ind, så vi kan klare de sidste dage i Rio. En ting vi lige må tilføje apropos supermarkederne: deres hygiegne er så ringe! Hvis man overhovedet kan sige at de har nogen. Kødet ligger i en stor metalspand uden indpakning og så kan man vælge lige det stykke man vil have (med fingrene - ligesom man vælger frugt).. ad!! Indtil videre har vi kun turde at købe hakket oksekød (som er pakket ind), men der findes også kun een slags og fedtprocenten er nok 30+.. Haha!







(Frederik:)I dag tog vi igen afsted om morgenen efter den sædvanlige henrivende morgenmad, som vi allerede har beskrevet i alle nødvendige detaljer. Apropos detaljer var jeg så heldig, at få selskab af en kakerlak, da jeg var på toilettet her til morgen. Men det er jo bare endnu en oplevelse, som hører med til rejsen. Planen for i dag var, at vi ville ind til centrum og gå en tur anbefalet i Lonely Planet og derefter måske op til en ældre bydel, Santa Theresa. Efter en smule ventetid og en halsbrækkende bustur, lykkedes det os at finde starten på turen og vi fik set Rios mere historiske bygninger: Vi fandt et gammelt bibliotek, proppet med bøger som Julie mest af alt synes mindede om noget fra Harry Potter, utallige små markeder m.m. og en form for gågade dog i en mere brassiliensk stil, gamle bygninger og biler hvoraf nogle kunne stamme fra kolonitiden, monumentet hvor Brasiliens selvstændighedstale blev holdt, det tidligere regeringshus og en masse andet. Undervejs fik vi også smagt lidt Cuzcuz, en riskage med kokos og vanille creme man kun kan få på gaden for ca. 1,5 kr. og Rios mørkere sider i form af gadebørn og tiggere som sover på gaden - Det har dog slet ikke været så slemt, som vi har hørt og som vi frygter, at det bliver i Mexico.

Efter frokost på en grill, fandt vi efter noget tids søgen en sporvogn, som vi kunne ta' op til Santa Theresa. Det kostede knap 2 kr. at køre med i den propfyldte sporvogn, hvor vi nærmest hang på siden, 10 m over en traffikeret vej, med ca. 30 km/t (se billedet
) dog bestemt ikke en oplevelse, vi ville have været foruden og undervejs fandt vi endnu en fantastisk udsigt over byen. Santa Theresa er den hyggeligste bydel, vi har set i Rio og bærer meget mere præg af lokale, frem for alle de mange mennesker og trafik man finder overalt i resten af byen. Der var hyggelige souvenir butikker, med håndlavet kunst og malerier. Vi købte en lille plakat af en berømt kunstner og det lykkedes mig, at tage revanche for det mislykkedede prutteri i går, da jeg fik prisen på et maleri ned fra 415 til 360R$. Et stort og smukt maleri, som vi nu overvejer at købe. Efterfølgende har vi handlet lidt ind til aftensmad, (som Julie nu er i gang med at lave) og ellers nydt et glas Guaraná (energidrik som er forbudt i Danmark) på toppen af vores hostel, hvorfra i kan se udsigten her-->

I morgen lyder planen, at vi vil prøve en tur på Ipanama beach og ellers er der afgang fra Rio i morgen eftermiddag. Keep up the good work, vi skriver videre næste gang vi finder internet!:-)



<- Favela

4 kommentarer:

Superstar sagde ...

Endnu en fed historie fra jeres tur - Keep them coming!
Skulle lige hoere fra Chi, hvornaar den engelske udgave udkommer:-)
Det er da fint, at I proever at 'prutte' om prisen - det skal I helt klart goere i Peru ... det forventer de naermest lol.
Vi kan utroligt godt lide jeres billeder - de er rigtigt flotte og giver et godt indtryk af det i beskriver. Ligeledes er de ogsaa i god kvalitet.
Fred, betyder det nu, at du skal rejse jorden rundt med et stort maleri i tasken ha ha.
Ser frem til at laese det naeste kapitel ....
Pas paa jer selv.

C&A

Anonym sagde ...

Hej i to:)
Så fandt jeg også lige ud af hvordan jeg overhovedet kunne skrive en lille hilsen til jer.. Jeg synes bare at det hele lyder rigtig spændende og er fedt at i skriver så meget og detaljeret om det så vi her hjemme også kan følge med i hvad der sker på turen.. Det er godt at i er kommet godt af sted og får oplevet en masse! Glæder mig til at læse mere om turen og se flere billeder:) Fortsat god rejse og vi skrives ved.. Pas på jer selv og hinanden:)
Tina

Anonym sagde ...

Hej i to!

Ja jeg må give nørden ret - forstår heller ikke hvordan i vil gøre med det store maleri ????
Men det lyder alt sammen rigtig hyggeligt.
Lækkert at kunne læse de små sjove historier, når man alligevel bare ligger og stener derhjemme i stuen (!!!! arghh)..
Så når i nu kan blære jer med jeres oplevelsesrige tur rundt i hele verden, så kan jeg bare sige at jeg får rugbrød med leverpostej og agurkeskiver hver middag. Haha det kan i nok ikke få ;)
Men okay i vinder nok alligevel.. lol

Pas på hinanden.
Glæder mig til der kommer nyt fra jer.

Knus fra jeres trofaste læser, Mette (den rigtige superstar)

Anonym sagde ...

Hej superstars!!

Selvfølgelig havde jeg ikke tænkt mig at slæbe maleriet med jorden rundt, så ville jeg jo bare få det sendt hjem med posten - eller et skib eller et eller andet:-)
Det var jo der overvejelserne lå, for det koster jo også og der er formentlig en risiko for at det ville gå i stykker. Men ellers tak for de gode råd:-)
Vi kan desværre ikke hamle op med leverpostej og rugbrød (vi savner det!) til gengæld har vi nu fået et halvt kilo velstegte argentinske bøffer til aftensmad de sidste to dage.

Julie går i gang med næste historie nu, som kommer i morgen, men I må da også gerne skrive lidt historier om hvordan I har det!

Fred