Christ the Redeemer og Copacabana

Vi nåede aldrig på stranden i søndags, da det bliver rigtig hurtigt mørkt (kl. 18!!). Det er selvfølgelig også vinter her, selvom det er svært at mærke på de 30°C vi står op til hver morgen. I stedet fik vi os et udmærket aftenmåltid og gik kolde kl. 20.30.. I morges vågnede vi tidligt, fordi vi ville op på Cocovado og få nogle gode billeder af udsigten og Jesus statuen, inden alle de andre turister kom derop. Så efter den sædvanlige morgenmad bestående af: meget lyst brød, en skive græskar, melon og lidt ost, tog vi tasken og forsvandt ud på den livlige gade. Vi fandt hurtigt vej gennem metro, bus og tog, som alt fungerer rigtig godt, men desværre var vi ikke de eneste der ville tidligt afsted og mængden af turister på bjerget tog hurtigt til. Byens varemærke, 'et af verdens syv nye vidundere', er bestemt enestående men den ivrige turistflok og de pebrede entré priser tager en smule af gnisten fra det ellers smukke naturreservat.
Generelt er Rio faktisk en smule dyrere end vi havde forventet; nogle fødevare priser ligger på samme niveau som i Danmark og det samme gælder uden tvivl attraktionerne, men vi er blevet bedre til at finde de billige supermarkeder, og her på 2. dagen følte vi os bestemt også meget mere som en del af bylivet end i går hvor vi af og til følte os meget fremmede. Eftermiddagen har vi brugt på Cobacabana, som har det fineste sand vi nogensinde har set, med tilhørende 3 m høje bølger. Til aften lavede vi os en solid omgang spaghetti bolognese og gik noget senere i seng end i søndags.
Vi vågner desværre omkring kl. 6 om morgenen, fordi vores værelse ligger lige ud til en ensrettet, tosporet vej, hvor taxier, lastbiler og skraldebiler kører NOGET mere end 50 km/t og da der er lavet mange luftsprækker i vinduet som ikke kan lukkes, for udluftningens skyld, føles det som at ligge ved kanstenen og mærke lastbilerne buldrer forbi, mens folk snakker, råber, spiller musik og Rios byliv ellers fortsætter hele natten.

Her er mange ting, som er anderledes end i Danmark, alle steder hvor man kan spise, består menuen primært af kager og frugt og det er også hvad man ser i udstillingsvinduerne. Ellers er en stor del af det også friture (sådan er det nok snart over hele verden, desværre) og selvfølgelig KUN lyst brød. Af og til finder vi heldigvis lokale specialiteter, f.eks. købte vi en helt fantastisk Riskage for 1,5 kr. af en gadesælger i går og vi kan heller ikke vente med at smage den berømte drik, Caprienha, som drikkes af kokosnødder over det hele! Folks livsindstilling er også meget mere afslappet. Du ser det på stranden, hvor der går i hundredetusindvis af folk rundt i nogle små speedoes og tangatrusser (de er ikke så blufærdige/generte, hvilket jo på mange måder er godt), der er ikke skyggen af racisme, selvom det hele er en stor smeltedigel af racer, dog med en stærk fælles nationalfølelse - på den gode måde og alt tages med den sydlandske ro; det skal nok gå og hver ting til sin tid. Er der 30 kasser i supermarkedet og kø ved hver eneste? Sådan er det ofte og det er der ikke noget at gøre ved. De har en fantastisk køkultur, hvilket danskerne godt kunne lærer lidt af, men effektiviteten er langt fra dansk niveau.. I det hele taget er det faktisk underligt, at de kører så stærkt, når de ikke lader til at have travlt, men politiet er også fuldstændig ligeglade. Den afslappede stemning varer ved hele dagen og heller ikke om aftenen har vi fornemmelsen af utryghed, så vi vænner os mere og mere til stemningen, men vi er stadig på vagt. Selvom vores hostel som sagt er en smule uhumsk, hersker der uden tvivl samme indstilling her, både blandt personale og gæster og det er let at falde i snak med andre. Vi har bl.a. mødt et andet dansk par, Kenneth og Katrine, som også er fra Jylland.

Selvom vi oplever en masse, tænker vi stadig på jer derhjemme. Det er lidt mærkeligt, at der er så længe til vi ses igen, men vi håber, at I også har det godt!!! :-)